Har du generelt nemt ved at lære noget nyt?
Kom du igennem din uddannelse med gode resultater og en fornemmelse af, at du kunne have gjort det endnu bedre, hvis du havde anstrengt lidt mere?
Trives du med konstant at blive udfordret fagligt og/eller personligt?
Har du altid tænkt, at du nok ligger lidt over gennemsnittet, hvad intelligens angår?
Hvis ja, så er du sandsynligvis blandt de 10 % bedst begavede. Du kan selv tjekke her.
Her findes de ubevidst begavede i virksomheden
Når jeg tester kandidater til direktørstillinger, så har de alle en IQ blandt de øverste 3-5 %, og halvdelen kunne blive medlem af Mensa (top 2 %), hvis de ville. Men de ved det ikke selv. Nogle har ganske vist en fornemmelse af, at de “nok ligger over gennemsnittet” eller de blev taget til sergent, da de aftjente deres værnepligt i sin tid, men de har aldrig fået et tal på deres IQ.
En undersøgelse, foretaget af min testudbyder, People Test Systems, viste en klar sammenhæng mellem organisatorisk position og intelligens: Jo højere oppe i virksomhedens organisatoriske hierarki, desto højere IQ. Teamledere og mellemledere ligger typisk i den øvre ende af normalområdet – de er kvikke. Lidt længere oppe kommer de velbegavede, nemlig de 3-10%, men dem finder man også i specialiststillinger inden for økonomi, it og strategisk marketing, hvor jobbet kræver analyse af komplekse og/eller større mængder data.
Direktørerne
De administrerende direktører er typisk blandt de øverste 3 % – og ofte ved de det ikke selv!
Det samme gælder sandsynligvis de øverste ledere med diverse titler i store organisationer.
De har bare nemt ved at overskue kompleksiteten i jobbet og trives med de meget varierede udfordringer, foranderligheden og uforudsigeligheden. Det holder deres hjerner oppe i omdrejninger. Som regel har de også nogle gode sociale kompetencer og kommunikationsevner, så de har kunnet at tale deres sag, overbevise andre og få dem med sig – altså leadership skills, hvor lederen går i front og får andre til at følge sig.
De højtbegavede direktører har været heldige at kunne bruge deres intelligens og udvikle deres potentiale til talent. Når de ikke har opdaget, at de faktisk er blandt de 3 % bedst begavede, kan det dels skyldes deres sociale kompetencer, dels at de løbende er blevet udfordret og har fået mulighed for at vokse med opgaverne og ansvaret. De har med andre ord ikke oplevet deres begavelse som en belastning, men kun som en styrke. De har sandsynligvis også haft en intelligent og empatisk leder.
En særlig gruppe af direktørerne – især de autodidakte – kan være ramt af impostor-fænomenet og være bange for at blive afsløret som inkompetente. De kan have gavn af et særligt udviklingsforløb for direktører
Test dig selv med Impostor-testen
Specialisterne
Undtagelsen til reglen om høj IQ og organisatorisk niveau er specialisterne: De er ofte blandt de øverste 1-2% – og de ved det heller ikke selv!
Det er dem, der har valgt at fordybe sig inden for et bestemt fagområde og over tid er blevet eksperter på deres felt. De er altså typisk skarpere end deres nærmeste chef og på niveau med den administrerende direktør.
Det gør, at de kan gennemskue selv de mest komplekse problemstillinger og ofte kan komme med præcise forudsigelser om, hvad der kan gå galt – og de hader at få ret! Forestil dig lige, at du er specialist og må se til, mens ledelsen træffer og gennemfører en beslutning, som du kan forudse alle de negative konsekvenser af. Men når du forsøger at gøre dem opmærksom på det, så er der ingen, der lytter, eller hvis de alligevel lytter, så vælger de at gennemføre beslutningen på trods af dine advarsler. Det kan være yderst demotiverende for de højtbegavede specialister.
Udfordringen for nogle af disse højtbegavede specialister kan være, at deres tålmodighed med andre mennesker, deres empati og diplomatiske sans ikke nødvendigvis er proportional med deres IQ – tværtimod. Nogle kan tilmed være opfarende, temperamentsfulde og meget velformulerede, så i tidens løb er der røget nogle finker af fadet og blevet trådt – eller ligefrem trampet vel klodset – hen over både ømme og politiske tæer. Fordi de havde så svært ved at gå på kompromis eller blev opildnet af deres yderst veludviklede retfærdighedssans.
Og det kan meget vel tænkes, at deres – måske mindre begavede, men mere diplomatiske og politisk snedige – kolleger er blevet forfremmet for næsen af dem, uden at de overhovedet selv har været med i ledelsens overvejelser. På trods af deres høje IQ, potentiale og faglige kompetencer.
Læs også: 4 grunde til at begavede ikke gør karriere
Der er også et særligt udviklingsforløb for specialister.
Hvorfor ved de ikke, at de er højt begavede?
Tja, det kan man jo undre sig over. Ligesom man kan undre sig over, at det ikke er samfulde 2 % af den voksne befolkning, der er medlem af Mensa eller 5 % af alle børn, der er med i foreningen Gifted Children. Ordblindhed og visse uidentificerede diagnoser kan godt skjule en høj IQ, fordi det i skolen løber af med al opmærksomheden, men det er kun en lille del af forklaringen.
Blandt børnene i Gifted Children er der en del, som også har fået en diagnose, og det er ikke, fordi antallet af diagnoser er højere blandt de begavede. Det kan helt enkelt skyldes, at de har været til udredning hos PPR pga. deres meget anderledes adfærd i skolen, og i jagten på en forklaring (=diagnose) har psykologen forresten opdaget, at barnet var højt begavet. De højtbegavede børn, der evner at tilpasse sig og hyle som de ulve, de er iblandt – f.eks. ved at underpræstere og lade være med at lave lektier – bliver sjældent opdaget. Hvis de derimod er socialt velfungerende er de upåfaldende i skolen. Dermed øges risikoen for, at de aldrig udvikler deres potentiale, fordi de ikke bliver udfordret tilpas meget og på den måde, de har brug for det.
På samme led kan man forestille sig, at mange velbegavede og højtbegavede voksne med gode sociale kompetencer formår at begå sig på arbejdsmarkedet, flyder med strømmen og/eller har held til at udvikle deres talenter – så de faktisk ikke opdager, at en stor del af det hænger tæt sammen med deres begavelse. Derfor forbliver de lykkeligt uvidende om deres høje IQ.
Andre er dybt frustrerede og kan ikke forstå, hvorfor de igen og igen løber ind i problemer og bliver fyret.
Læs også: Er du sådan en, der altid bliver fyret?
Vil du bruge din intelligens?
Intelligens er et potentiale. Det er en øget mental kapacitet, som du kan vælge at bruge og styrke, så den bliver til et udviklet talent. Det er en specifik kompetence eller konkret færdighed, som f.eks. sproglige eller matematiske evner, der ligger langt over gennemsnittet. Du kan også vælge at ignorere dit potentiale – så vil du ganske langsomt blive mentalt sløvere, ligesom en muskel, du ikke bruger, bliver slap. Valget er dit.
Fakta er, at når du er velbegavet (øverste 3-10 %) eller højtbegavet (øverste 2 %), så er du anderledes end mindst 90% af befolkningen og flertallet af dem, du møder på din arbejdsplads. Jo større afstanden mellem din og deres IQ er, desto vanskeligere bliver kommunikationen og samarbejdet, fordi I simpelthen ikke sender på samme frekvens. Det kræver ekstra gode sociale kompetencer og kommunikationsevner at formidle et budskab over IQ-kløften, ligesom det kan kræve både fantasi, tålmodighed og pædagogiske evner at omformulere, reformulere og forklare tingene igen på andre måder.
Kan du genkende dig selv som ubevidst begavet?
Læs også:
Ubevidst begavet – Vil du udvikle dit potentiale?
De 3 største fejl ubevidst begavede begår
Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 13.1.2014.
