Hvad kan du gøre for at få dine kollegers respekt? Og hvad skal du undgå at gøre?
Det korte svar er enkelt: Du skal være dygtig uden at være en konkurrent.
Men ofte gør en høj IQ det besværligt, fordi du – trods dine bedste intentioner – alligevel bliver opfattet som en trussel og konkurrent.
Høj IQ er IKKE en billet til respekt
Det her er ikke baseret på behavioristisk forskning, men blot på mine egne erfaringer fra skoletiden og 30 år på arbejdsmarkedet, samt hvad jeg har hørt af historier fra de mange hundrede begavede unge og voksne, jeg har talt med i årenes løb.
At have en høj IQ er ikke en forudsætning for at få de andres respekt. Nogle gange tværtimod. Med en meget høj IQ skiller du dig markant ud og får ofte dine klassekammerater og kolleger til at føle sig langsomme og dumme. Det er sandsynligt, at du ikke selv har været klar over det og heller aldrig har ønsket at virke bedrevidende eller arrogant, men det ændrer ikke deres oplevelse eller opfattelse af dig.
Rigtigt mange begavede tror fejlagtigt, at det, der er nemt for dem, også er nemt og indlysende for alle andre. Først når de får tal på deres IQ, begynder de at forstå, at det ikke er tilfældet. At du faktisk kan gennemskue problemstillinger hurtigere end dine kolleger, som har brug for længere tid til at diskutere og endelig formulere det, som du sagde helt fra starten. Det kan være 10 eller 30 minutter ekstra på et møde, men det kan også være, at de først når frem til nogenlunde det samme og forstår, hvad du sagde, dagen efter. Og det kan man hverken bebrejde dig eller dem. Du har bare fået en sportsvogn mellem ørerne, så du kommer væsentligt hurtigere frem.
Det gælder også dine ideer, initiativer og løsningsforslag. Som du måske ikke får æren for. Ej heller de andres respekt.
Respekt som socialiserende norm
Respekt synes at være resultatet af et socialt spil, som kan være svær at gennemskue og håndtere, fordi det ikke kun afhænger af din faglige dygtighed, men også din plads i gruppen. Du skal helst være ligesom de andre. Have samme uddannelse, tale samme sprog, have samme interesser og mene det samme som dem. Først skal du accepteres af gruppen og få de andre til at føle sig trygge ved dig.
Dernæst kan du langsomt gøre dig fortjent til deres respekt. Vel at mærke ved at overholde de uskrevne sociale regler.
Hvad du konkret skal gøre afhænger af gruppen.
Hvem respekterer du selv?
Hvad gør, at du respekterer ham/hende?
Hvad kendetegner den person?
Er dine kolleger også sådan? Eller er du måske havnet i den forkerte gruppe?
Hvorfor er respekt vigtig for dig?
Personer, der har og udtrykker et tydeligt behov for respekt, har ofte en historik med det modsatte. De kan have haft en svær opvækst, være blevet mobbet eller lignende. Respekt kan derfor blive et attraktivt plaster på såret, en kompensation for alt for megen modgang. Her flyder begrebet respekt nemt sammen med behovet for anerkendelse, som igen hænger sammen med lav selvtillid og/eller lavt selvværd.
Hos de begavede kan respekten også hænge sammen med deres veludviklede retfærdighedssans. At de mener at have ret til respekt. Af den ene eller anden meget saglige grund. Men sådan spiller det sociale klaver ikke. Hverken i skolen eller på arbejdspladserne.
Endelig kan dit ønske om og behov for dine kollegers respekt hænge sammen med, at du er vokset op med nogle meget kritiske forældre (eller bare en af slagsen), som har hakket på dig, irettesat og kritiseret dig, næsten uanset hvad du gjorde. Over tid bliver den kritiske forælder internaliseret i dit ubevidste. Så selvom den kritiske forælder bor i den anden ende af landet eller for længst er død og borte, så kan din indre kritiker være den stemme, der messer i dit hoved, når du skal præstere noget på jobbet.
Det kan også være et aspekt af impostor-fænomenet. At du på en ene side konstant higer efter at opnå de andres respekt, mens du på den anden side altid tvivler på, at du har fortjent den.
Kønsforskelle i forhold til respekt og konkurrence
Når det handler om respekt, så er mændenes tilgang befriende enkel: Du skal konkurrere på lige fod – og vinde! Hvis du gang på gang viser, at du er den bedste til et eller andet, så må de bøje sig og vise deres respekt. I skolegården var det sikkert konkurrencen om at være bedst til fodbold. Og tag endelig ikke fejl: Drenge har fuldstændigt styr på, hvem der er allerbedst, næstbedst og helt ned til syvendebedst. Og allerdårligst. Hvis der opstår konflikter om rangordningen, kan man altid slås om det.
Her er piger og kvinders tilgang langt mere subtil og kompleks. Selv måtte jeg opgive, fordi jeg aldrig forstod formålet med spillet, de sociale spilleregler, eller hvordan man avancerede i hierarkiet. Følgende er derfor udelukkende baseret på observationer og mislykkede forsøg.
For at få respekt skal du som pige/kvinde:
- Være dygtig uden at være perfektionistisk
- Være populær og gerne sjov
- Have selvtillid og kunne overbevise de andre om, at du er den bedste leder af gruppen
Hvis ikke du er alfahunnen i gruppen, skal du derimod være ydmyg og kende din plads. Du skal på ingen måde vise, at du kan eller ved mere eller bedre end alfahunnen, for så bliver du udstødt og bagtalt.
Hvis du tilfældigvis – eller uheldigvis – har en høj IQ og er mere intelligent end gruppens alfahun, skal du omhyggeligt sørge for at underspille dig selv. Lad være med at få højere karakterer. Og lad for alt i verden være med at score ham, du ikke vidste, at hun var vild med.
Som i skolen, således også på arbejdspladserne.
Hvordan kan du ellers få respekt?
Her får du fire alternative veje til respekt:
- Gå dine egne veje og spil dit eget spil
- Konkurrér med drengene/mændene – og vær indstillet på at bære dine nederlag med værdighed
- Forsøg at flyve under radaren og bevis dit værd gennem ydmyghed, vedholdenhed og høj faglighed
- Lær at manipulere og spille spillet efter deres regler.
Hvilken vej foretrækker du?
Tjek selv, om du er Belastende begavet
Læs også:
