Forskning om impostor-fænomenet
Clance og Imes tidligste forskning viste, at impostor-fænomenet især var udbredt blandt de kvindelige studerende, som klarede sig bedst. Trods nok så gode resultater, kunne de tvivle på, om de kunne bestå den næste eksamen og gennemføre studiet. Hvis de fik gode karakterer, var de tilbøjelige til at begrunde det med held, ekstra flid eller noget uden for deres egen indflydelse. De kunne ikke forbinde resultaterne med deres egne evner eller indsats.
På videregående studier, der kræver et ekstra højt gennemsnit, vil der være mange af de såkaldte 12-talspiger:
piger der er flittige og dygtige i skolen og ofte får topkarakteren 12, evt. opfattet som alt for perfektionistisk og pligtopfyldende.
Nyt studium
Studietiden er første gang, tingene virkelig gælder for dig. Dårlige karakterer kan få seriøse konsekvenser for din fremtid. Derfor er det en af de perioder i livet, hvor impostor-oplevelserne for alvor kan komme til at fylde. Inde i hovedet på dig. Og helt usynligt for de andre.
Alle de 10 typiske tegn kan slå igennem:
- Du undervurderer dig selv og tror, at det du ved og kan er banalt.
- Du sammenligner dig konstant og synes, de andre er meget klogere og dygtigere.
- Du er sikker på, at det snart går galt – du er overbevist om, at til næste eksamen dumper du!
- Du har fokus på dine egne fejl og mangler – alt det du ikke ved eller ikke kan endnu.
- Du tror, du bare har været heldig eller ekstra flittig – det har ikke noget at gøre med dine evner.
- Du har svært ved at tage imod ros og anerkendelse – så hvis du får gode karakterer, var lærer og censor bare venlige eller havde ondt af dig.
- Du har høje forventninger til dig selv – du er nødt til at gøre det lige så godt – eller helst bedre – end sidst.
- Du har det svært med at være synlig – for så bliver du eksponeret for andres vurderinger.
- Du er nødt til at være den bedste eller noget særligt – for at du kan synes, at du er god nok og være nogenlunde tilfreds med dig selv og dine præstationer.
- Du frygter hele tiden at blive afsløret – at det var en fejl, du blev optaget på studiet.
Impostor-fænomenet oplevet indefra
De andre virker meget mere dygtige og intelligente. Jeg må hellere holde lav profil, for det jeg tænker er alt for banalt. Jeg ved jo ingenting om emnet. Mine studiekammerater har meget mere styr på alting.
Den her studiegruppe er helt skæv, og jeg trækker de andres gennemsnit ned. De synes helt sikkert, at jeg er håbløs og ikke kan bidrage med noget relevant.
I det hele taget er det nok en fejl, at jeg blev optaget på studiet. Det kan kun være et spørgsmål om tid, før nogen finder ud af det, og jeg bliver bortvist fra studiet.
Citat fra tråd på Reddit:
Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan i dag. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg ikke er skabt til medicinstudiet. Altså, ja, jeg gjorde alt, hvad der skulle til for at komme ind et sted, men jeg føler, at jeg aldrig vil kunne stole på mig selv til at være ansvarlig for et andet menneskes liv. Jeg ved ikke, hvordan jeg har klaret mig gennem 4 år på universitetet uden at have en tanke som denne. Men nu hvor jeg er 22 og nyuddannet, og ikke rigtig har nogen bekymringer i verden, føler jeg bare, at jeg ikke er klar til at være ansvarlig. Jeg ved, det også er mit eget impostor-syndrom.
Impostor-fænomenet set udefra
Fra medstuderende:
Isabella er altid velforberedt. Hun ved, hvor vi skal være, hvad emnet er, og hvem der underviser os. Hun har læst pensum og gjort sig tanker om det.
Man kan spørge hende om hvad som helst, men nogle gange svarer hun noget, vi ikke helt forstår. Hun er virkelig god at have i gruppen, også som indpisker for os der ikke er lige så strukturerede.
Det er betryggende at være på hold med hende.
Anbefalinger til dig
Det kan hjælpe dig at:
- Dokumentere dine tidligere gode karakterer og hænge det op et synligt sted
- Huske, at andre er mere optaget af sig selv end af dig
- Sammenligne dig med nogen på dit eget niveau
- Tale med andre, som har de samme oplevelser
- Anerkende dig selv for, at du faktisk er kommet ind på studiet
- Vide, at de andre ikke bedømmer dig nært så hårdt, som du selv gør
- Tage en IQ-test for din egen skyld og få tal på, hvor du ligger ift. andre.
Du kan også læse Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd
Her kan du læse om Rebekkas oplevelser og få øvelser til selv at arbejde med det.
Anbefalinger til andre
Impostor-fænomenet (eller impostor syndrome) er efterhånden et kendt fænomen blandt studerende og derfor også noget, som studenterrådgivere ofte møder.
Det kan imidlertid være svært at skelne imellem perfektionister og impostor-ramte, da begge har fokus på at præstere deres absolut bedste og undgå at lave fejl. Hvis man ikke selv har haft impostor-oplevelser, er det fristende at give tips og sige, at personen skal tro noget mere på sig selv. At 80 % er godt nok. Men impostor-ramte har absolut ingen anelse om, hvornår en opgave er løst 80, 100 eller 345 %.
Det er til gengæld nemt at opfordre den pågældende til at tage impostor-testen for bedre at forstå graden af det, som hæmmer den studerende i dagligdagen.
Hvis den studerende scorer 40-59, kan det være nok at tale om det og normalisere det, for det er den grad af impostor-fænomenet, de fleste kan opleve. Det kan også hjælpe den impostor-ramte at tale (eller skrive) med andre, der har tilsvarende oplevelser, kan dele impostor-erfaringer og hvad de selv har gjort for at ændre det.
Med en score mellem 60-79 fylder impostor-oplevelserne mere og kan have nogle individuelle kendetegn, som får de negative tanker og følelsen af utilstrækkelighed til at spænde ben i dagligdagen. Her er det relevant at spørge mere ind til de situationer, der især udfordrer og kan slå den studerende ud af kurs.
Med en score over 80 vil impostor-fænomenet være stærkt hæmmende, årsagerne kan ligge langt tilbage og kræve en større indsats at gøre noget ved (jf. de fire forhindringer). Det er her, jeg anbefaler det strukturerede forløb.
Prøv selv Impostor-testen
