Illustration: Ann C. Schødt
Sådan kan du genkende en impostor-ramt
Impostor-fænomenet – eller Impostor Syndrome, som det tit hedder på nettet – er en slags mindreværdskompleks som rammer flere, end man skulle tro. Fænomenet blev oprindeligt opdaget og navngivet af psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes tilbage i 1970’erne i USA.
Herhjemme er der desværre stadig begrænset kendskab til det, og ofte bliver det forvekslet med diagnoser som angst og depression eller personlighedstræk som perfektionisme og lavt selvværd. Selvom der kan være fællestræk og lignende tegn, er det vigtigt at kunne skelne. For impostor-fænomenet er ikke en diagnose.
Her er de 10 typiske tegn på, at en person er impostor-ramt:
1. Høje forventninger til sig selv – ofte helt urealistiske
2. Frygt for og fokus på fejl – kan finde på selv at fremhæve fejl
3. Konstante sammenligninger – hvor de andre altid er bedre og mere “rigtige”
4. Selvkritik og -undervudering – uanset hvor godt de klarer opgaver og eksamen
5. Pessimisme ift. egne præstationer – tror, at næste gang går det galt!
6. Svært ved at tage imod ros – synes ikke selv det var noget særligt
7. Bortforklarer succes – det må skyldes noget ydre, held eller tilfældigheder
8. Ubehag ved eksponering og evaluering – eksamen, undervisning, fremlæggelser osv.
9. Frygt for afsløring – går og gruer for at blive gennemskuet og afsløret som inkompetent
10.Nødt til at være den bedste eller noget specielt – bevidst eller ubevidst konkurrence med andre
Impostor-fænomenet virker som en slags virus eller malware, der har installeret sig i hjernen og forstyrrer alle de gode programmer. Så personen konstant har negative tanker og overbevisninger om egne præstationer og evner. Det er ikke noget, de skilter med, så derfor opdages det ofte først, når det er kammet over i stress eller angstlignende tilstande. Personen bliver henvist til en psykolog, der har forstand på stress eller angst og hjælper med den del, men det bliver ofte en symptombehandling, fordi den dybere årsag – impostor-fænomenet – ikke opdages.
Sådan kan du genkende en ung impostor-ramt
Er nogen af dine elever ramt af impostor-fænomenet? Det kan være svært at spotte og desuden vanskelig at skelne fra personlighedstræk som perfektionisme og diagnoser som angst, stress og depression, fordi mange tegn går igen.
VIVE har for nylig afsluttet en stor undersøgelse om unge på vej ud på arbejdsmarkedet, herunder deres mentale og fysiske trivsel. De tidlige resultater tegner skidt og mange unge kan være impostor-ramte.
Af ovenstående tegn skal du som underviser især være opmærksom på disse fire:
1. Høje forventninger til sig selv – skal have topkarakterer i alt og hver gang!
4. Selvkritik – uanset hvor god en karakter, du giver, vil hun mene, hun kunne have gjort det bedre
5. Pessimisme ift. egne præstationer – tror, at næste gang går det galt!
8. Ubehag ved evaluering – kan lide af voldsom eksamensskræk.
De impostor-ramte kan have en oplevelse af enten eller; hvis ikke de får topkarakterer og hele tiden klarer sig godt i alle fag, så er det nok en fejl, at de overhovedet er i gang med dette studium! Så ved næste eksamen vil det sikkert gå dårligt og dermed blive åbenlyst, at de slet ikke egner sig til studiet. I øvrigt kan de – efter en veloverstået eksamen trods stor frygt inden – tro, at de bare har fået en god karakter, fordi lærer og censor havde ondt af dem. De kan slet ikke relatere sig til resultatet af deres egne præstationer.
Glæden, lettelsen og stoltheden over en god eksamen varer kun ganske kort hos impostor-ramte – så begynder de at grue for den næste eksamen, hvor det jo også kan gå galt!
Sådan kan du genkende en impostor-ramt medarbejder
Har du en impostor-ramt medarbejder? Du har sikkert nogle superdygtige medarbejdere. Den impostor-ramte kan sagtens være high performer, men vedkommende kan alligevel virke usikker og nærmest overdrevent beskeden eller meget tilbageholdende.
Især til møder sammen med selvsikre kolleger, der har let ved at fremhæve sig selv, vil impostor-ramte være tilbøjelige til at holde sig tilbage. Og så går du – og virksomheden – glip af deres input, som kan have haft stor værdi.
Af ovenstående tegn skal du som leder især være opmærksom på disse syv:
1. Høje forventninger til sig selv – stiller vilde krav til sig selv og undervurderer ofte, hvor lang tid det tager
2. Frygt for og fokus på fejl – kan finde på selv at fremhæve små fejl, fordi det er dem, der fylder mest i deres hoveder – og for at slippe for, at du forventer endnu mere af dem næste gang
3. Konstante sammenligninger – hvor kollegerne har den rigtige uddannelse, er mere selvsikre, erfarne osv.
4. Selvkritik og -undervudering – uanset hvor tilfreds du er med arbejdet, vil de selv være utilfredse
5. Pessimisme ift. egne præstationer – kan miste overblikket og tvivle på, om de overhovedet kan leve op til dine forventninger
6. Svært ved at tage imod ros – synes ikke selv det var noget særligt
8. Ubehag ved eksponering og evaluering – kan få præstationsangst før fremlæggelser og lignende.
Det kan tit være svært at forstå de impostor-ramte:
Hvorfor kan de ikke selv se, hvor dygtige de er?
Det kan de ikke. Fordi de overvurderer andre og undervurderer sig selv.
Hvad skal du ikke gøre, når du genkender en impostor-ramt?
Impostor-fænomenet er et mindreværdskompleks, og komplekser ligger nede i det ubevidste, hvor de fungerer som magneter for oplevelser, der tiltrækker lignende oplevelser, der bekræfter og bestyrker den oprindelige negative oplevelse. Det kan f.eks. være at skulle fremlægge for klassen, hvor mobbere himlede med øjnene, gjorde nar, kastede papirkugler og viskelæderstumper efter dem. Den dårlige oplevelse sidder stadig i kroppen på den voksne impostor-ramte, der – om end ubegrundet nu – kan frygte lignende fra kollegerne.
Derfor skal du ikke bagatellisere deres usikkerhed eller nervøsitet. Det kan godt være, at du ikke synes, der er grund til at være nervøs, men hele den impostor-ramtes system er i alarmberedskab alene ved tanken om at skulle sige noget foran de andre kolleger. Hvis du bagatelliserer deres egen oplevelse og frygt, underkender du det, de selv oplever som et stort problem. Du tager dem ikke alvorligt. Så de føler sig misforståede eller forkerte – oveni usikkerheden.
Du skal heller ikke komme med tips eller råd til, hvad de bare skal gøre. For dem er det nemlig slet ikke bare. Det er som at sige til en druknende, at han da bare skal svømme. Det kan han netop ikke. Hvis han kunne, ville han jo ikke være ved at drukne.
Det hjælper heller ikke at prøve at berolige dem med, at det jo plejer at gå godt. Plejer er død af iltmangel for længe siden. Den impostor-ramtes hjerne er i flygt-frys-mode og uimodtagelig for fornuft. Personen er fuldstændigt overbevist om, at denne gang, præcist denne gang går alting rivende galt!
Og lad for alt i verden være med at tro, du lige kan fixe det. Impostor-fænomenet går ikke over, men det kan mindskes. Så det ikke hæmmer personen så meget.
Hvad kan du så gøre, når du genkender en impostor-ramt?
Det er til gengæld enkelt:
- Vær præcis og konkret ift. dine forventninger og i din feedback – gerne skriftligt
- Italesæt, at du måske tror, personen kan være impostor-ramt og fortæl, hvad du oplever af tegn
- Henvis til noget, den impostor-ramte kan læse – og genkende sig selv i
- Del dette link til impostor-testen: https://potentialefabrikken.dk/impostor-testen/
Det kan i sig selv være enormt forløsende for de impostor-ramte:
- At føle sig set og forstået – især af dig
- At der er et navn for det, de kæmper med og hæmmes af
- At der findes andre, som har det på samme måde.
Desuden findes der særlige udviklingsforløb for meget impostor-ramte. Siden 2012 har jeg faciliteret disse forløb, coachet og hjulpet flere hundreder impostor-ramte. Rebekka Knudsen var den af dem og scorede 100 af 100 mulige i impostor-testen. Efter forløbet scorede hun under 40 og foreslog, at vi skrev en bog om det:
Bog: Impostor-komplekset – Slip dit faglige mindreværd
