Hvad er pseudoarbejde?
Jeg er netop blevet interviewet til Magisterbladet om pseudoarbejde og koblingen til impostor-fænomenet. Under andre omstændigheder ville jeg overlade det med pseudoarbejde til Dennis Nørmark. Men dels ville han nok betakke sig for at skulle udtale sig om impostor-fænomenet, dels har jeg selv i rigt mål været udsat for pseudoarbejde.
Hvis jeg kort skal definere pseudoarbejde, er det arbejdsopgaver der:
- Ikke giver mening eller tjener noget formål
- Ikke skaber værdi for nogen
- Ikke bliver efterspurgt af kunderne, borgerne eller brugerne
Og her er definitionen ifølge Dennis Nørmark (citat fra hans website):
Vi registrerer, følger politikker og procedurer, vi evaluerer, kvalitetstjekker, auditerer, kontrollerer, skriver rapporter, fremstiller analyser, laver interne ansøgninger og PowerPoint- præsentationer, alt imens vi i gennemsnit bruger 10 timer om ugen på mails og holder flere og flere møder, som færre og færre ser pointen i.
Det oplevede jeg især, dengang jeg arbejdede som Human Resource Manager og skulle rapportere headcounts (antal hoveder i vores del af organisationen) til hovedkontoret. Antallet af hoveder siger nemlig meget lidt om, hvad personernes kompetencer, hvad de bruger deres tid på, eller hvilken værdi de tilfører til virksomheden og dens kunder. Ligesom et hoved på en fabrik i Afrika koster meget mindre i løn, end en tilfældig medarbejder i Danmark (!), mens den afrikanske fabriksarbejders arbejdsindsats kan have større reel værdi for virksomhedens produkter og kunder.
Derfor er headcount-rapportering (og tilsvarende) meningsløst pseudoarbejde.
Hvorfor er pseudoarbejde værre for de begavede medarbejdere?
I princippet er pseudoarbejde altid meningsløst og værdiløst – uanset medarbejderens IQ, uddannelse og personlighed. Det skal helst afskaffes, og det kan kun gå for langsomt. Både af hensyn til dem, der dagligt plages med at skulle udføre det, men også ud fra en samfundsmæssig betragtning. Det er dyrt og spild af ressourcer. I en grad, så det skærer i mit gamle HR-hjerte.
Når det er ekstra hårdt for de begavede (øverste 10 %) at udføre pseudoarbejde, er der primært 3 grunde:
- Begavede har et større behov for at FORSTÅ HVORFOR
- De har en stejl indlæringskurve og kommer derfor hurtigere til at kede sig
- Begavede har oftest en overudviklet retfærdighedssans med fokus på principper og værdier
Læs også: 4 forskelle mellem at have høj og normal IQ
Ad 1. Begavede har øget behov for at forstå hvorfor
Når begavede kan forstå mere og se flere sammenhænge, har de også naturligt et større behov for at forstå, HVORFOR de skal løse en bestemt opgave. De kan simpelthen rumme og begribe en større kompleksitet, end deres kolleger kan. Inde i de begavedes hoveder er den enkelte opgave blot en brik i et stort puslespil (minimum 1000 brikker), og for mange af dem er det vigtigt at forstå, hvad puslespillet forestiller, så de kan regne ud, hvor brikken, de står med, passer ind i det store billede. At give dem en tilfældig brik/opgave uden yderligere forklaring bliver derfor ekstra meningsløst.
Det er også en af grundene til, at en del begavede går deres – sandsynligvis kvikke normaltbegavede – ledere grænseløst på nerverne: De begavede bliver ved at stille spørgsmål og kræver at få at vide, hvorfor de skal gøre dette eller hint.
Hvorfor skal vi rapportere de her tal?
Hvem bruger tallene, og hvad bruger de dem til?
Hvad er konsekvensen – i den større sammenhæng – hvis et tal stiger eller falder?
Hvad sker der, hvis vi indberetter noget forkert?
Hvem følger i så fald op på det og vurderer, hvad der skal gøres?
Hvorfor bliver du – som min leder – målt på de her tal?
Sig endelig til, hvis jeg skal finde på flere irriterende spørgsmål, du kan stille din chef. 😉
Læs også: Belastende begavet – hvad sagde jeg?!
Ad 2. Begavede har en stejl indlæringskurve
Noget af det mest karakteristiske for de begavede er, at de i intelligenstesten viser sig at have en væsentligt højere indlæringsevne end gennemsnittet af normgruppen, som de bliver sammenlignet med (ledere og funktionærer i alderen 20-65 år). I praksis kan de begavede hurtigere sætte sig ind i nyt stof og lære nye arbejdsopgaver, end deres kolleger kan.
På den ene side er det jo en styrke og en fordel for virksomheden med en begavet medarbejder, der hurtigt kan komme ind i jobbet og løse nye opgaver. På den anden side kommer de altså også hurtigere til at løbe tør for opgaver og udfordringer, så de begynder at kede sig. Og så er det, at de får tid til overs til at stille spørgsmål.
Hvis pseudoarbejdet – og dermed kedsomheden – fortsætter, kan det udarte sig til boreout – en slags udbrændthed, der især rammer de begavede, som er tvunget til at arbejde med meningsløse rutineopgaver.
Prøv selv Boreout-testen
Ad 3. Begavedes retfærdighedssans, principper og værdier
Noget andet meget karakteristisk for begavedes personlighed er deres retfærdighedssans. Eksempelvis at regler skal gælde for og følges af alle til enhver tid – uden undtagelser!
Når de skal vælge kompetencekort i forbindelse med jobkonsultationen, vælger de meget ofte kortet “Fastholde principper og værdier“. Her er underpunkterne:
- Bakker op om etik og værdier
- Udviser integritet
- Fremmer og håndhæver princippet om lige muligheder for alle
- Opmuntrer til organisatorisk og individuel ansvarlighed over for samfundet og miljøet
En af de typiske værdier hos begavede er også ordenlighed. At alle skal behandles ordentligt, uanset titel og hvor i organisationen de befinder sig.
I forhold til pseudoarbejdet, vil det med stor sandsynlighed stride imod deres principper og værdier, at man (ikke kun dem selv) skal bruge tid på meningsløse opgaver, der ikke skaber værdi for kunderne, borgerne eller brugerne i den anden ende. Det virker ganske enkelt ulogisk og urimeligt at spilde virksomhedens dyrtkøbte ressourcer på den slags. Og så er de fleste begavede så ærlige, at de selvfølgelig gør deres chef opmærksom på det … For ærlighed er også en værdi.
Pseudoarbejde er ligesom i modstrid med de begavedes logik, fornuft og værdier, så alt i deres system vil stritte imod. Helt fysisk inde i dem og i deres hoveder. Nogle gange i en grad, så de ikke kan holde ud at være i det. De ekstroverte af dem kan nemt løbe sig staver i livet i den forbindelse, fordi de kommer til at sige, hvad de ærligt mener.
Læs også: 4 grunde til at begavede ikke gør karriere
Konsekvenser af pseudoarbejde hos begavede
Som nævnt kan meningsløst arbejde resultere i boreout, der i sine symptomer minder om stress og er mindst lige så alvorligt. Hvor stress går tydeligt ud over de kognitive evner – især hukommelse og koncentration – i halve og hele år efter stress-sygemeldingen, kan boreout også gå markant ud over motivationen og humøret, så det kan ligne en depression – og være lige så tungt for medarbejderen.
Af andre konsekvenser kan nævnes:
- Ineffektivitet – de begavede kan simpelthen ikke komme i gang med de meningsløse opgaver
- Konflikter – især med chefen, hvis han/hun ikke kan forklare, hvorfor opgaverne skal løses
- Demotivation – de begavede mister arbejdsglæden og lysten til overhovedet at møde ind om morgenen
- Ressourcespild – de begavede spilder deres evner og får heller ikke bragt deres potentiale i spil.
Det kan i yderste konsekvens resultere i, at de begavede bliver sagt op, fordi deres præstationer og performance ikke lever op til chefens forventninger.
Læs også:
- Tør du sige til din chef, at du keder dig?
- Kedsomhed er et kæmpe spild på arbejdspladserne
- Er du sådan en, der altid bliver fyret?
- Kunne du være meget mere effektiv?