Model Ann C. Schødt
6 myter, der modarbejder de introverte
At være introvert eller ekstrovert handler om, hvorvidt du orienterer dig udad mod din omverden eller indad mod din indre verden. Graden af det kan variere over tid.
Hvis du ikke selv er introvert, kan det være svært at forstå, hvordan det er. Set fra den ekstroverte vinkel, kan introverte nemt komme til at fremstå hæmmede, langsomme og underlige.
Her er 6 myter om de introverte, som synes at florere på diverse arbejdspladser og andre steder:
- Introverte er generte
- De tænker langsomt
- Introverte kan ikke tale i forsamlinger
- De er socialt hæmmede
- Introverte har ikke noget at sige/bidrage med
- De bliver mere ekstroverte af at sidde på storrumskontor.
Lad mig falsificere og aflive dem fra en kant.
Myte 1: Introverte er generte
Introvert kommer af latin intro- og afledning af vertere ‘vende’ – altså blot at vende indad. Helt neutralt. Alligevel bliver det i Den Danske Ordbog knyttet til følgende noget negative associationer: indelukket, indesluttet, lukket, menneskesky, reserveret, tilknappet, distræt, åndsfraværende, tabt for omverdenen, i sine egne tanker, optaget af sine egne tanker.
At være indelukket, indesluttet, lukket, menneskesky, reserveret, tilknappet, distræt og åndsfraværende synes at være tænkt af en irriteret ekstrovert, der savner respons og modspil. Den introvertes adfærd bliver åbenbart opfattet som og forbundet med noget dårligt og forkert.
Men generthed defineres som noget andet:
Generthed (også kaldet forsagthed) er følelsen af ængstelse, ubehag eller forlegenhed, især når en person er i nærhed med andre mennesker. Det opstår primært i nye situationer eller i selskab med uvante mennesker. Generthed kan være et karaktertræk ved personer, der har lavt selvværd. Stærkere former for generthed defineres typisk som social angst eller social fobi.
Introverthed er et medfødt personlighedstræk. Generthed hænger imidlertid sammen med lavt selvværd, og kan derfor også ramme ekstroverte.
Myte 2: Introverte tænker langsomt
En af forskellene på introverte og ekstroverte er populært sagt, at ekstroverte tænker, imens de taler. Introverte derimod tænker før de taler. Før de måske taler.
Hvorfor siger de ikke bare, hvad de tænker?
Et svar er, at de tænker meget mere, end de kan nå at sige. Et andet svar, at der kan være en snørklet vej fra tanker til ord ud ad munden. Et tredje svar, at de måske synes, det du lige har sagt er noget forbasket sludder, men de vil ikke afsløre dig foran de andre. Bare for at nævne tre muligheder.
Myte 3: Introverte kan ikke tale i forsamlinger
Mange undervisere og foredragsholdere er introverte, og de har absolut ingen problemer med at stille sig op og sige noget, uanset om det foran to personer eller en fuld sal et eller andet sted. Det væsentlige for introverte er, at de er velforberedte og ved, hvad de taler om.
Nogle af dem kan være ekstra samvittighedsfulde i forhold til at levere et professionelt, velunderbygget og kortfattet indlæg om et emne, fordi de ikke vil spilde andres tid. Evt. fordi de i årenes løb har kedet sig igennem mangt en uinteressant og dårligt forberedt PowerPoint-præsentation…
Dem, der har svært ved at tale foran forsamlinger, kan være de impostor-ramte, fordi de er bange for at fejle, ikke kunne svare på alle spørgsmål eller grundlæggende kæmper med lav selvtillid og derfor lider, når de bliver eksponeret så koncentreret foran mange mennesker. Men impostor-fænomenet rammer både introverte og ekstroverte.
Prøv selv Impostor-testen
Myte 4: Introverte er socialt hæmmede
Her er vi tilbage til de ekstrovertes misforståede tolkning af introvertes anderledes sociale behov. Introverte trives nemlig fint i deres eget selskab. Der er som regel noget interessant, de kan reflektere over. Det kan også være forunderligt at gå en lang tur alene og tænke dybere over livet eller en given problemstilling. Vel at mærke uden at blive afbrudt af spørgsmål eller skulle forholde sig til en andens snak.
Introverte kan både være selskabelige og sige relativt meget. I det rette selskab. De foretrækker blot at være sammen med en ad gangen, en lille gruppe og nogen, de kender i forvejen. Især dem af de introverte, der har en ekstra høj IQ, kan blive misforstået. Fordi der er så få, de får noget ud af at være sammen med. Så få mennesker, de kan føre en dyb og meningsfuld samtale med.
Højtbegavede introverte kan blive trætte og helt drænede for energi, når de er tvunget til at være sammen med andre mennesker i længere tid. Fordi de er tvunget til at vende opmærksomheden udad og smalltalke om noget ligegyldigt. Men det har intet at gøre med social fobi.
Myte 5: Introverte har ikke noget at sige/bidrage med
At introverte ikke siger så meget til afdelingsmøderne, er ikke ensbetydende med, at de ikke har noget at sige eller bidrage med. Tværtimod kunne de netop have en vigtig viden eller brænde inde med et afgørende spørgsmål, som kunne have gjort en markant forskel. Som f.eks. kunne have sparet virksomheden for store mængder arbejde, tid og penge. Eller de kunne have en idé, der kunne gøre arbejdsprocessen lettere og hurtigere. Men de kommer ikke til orde.
Det er svært at overdøve støj med stilhed…
Med mange ekstroverte, meget talende kolleger, har de vanskeligt ved at få et ord indført. Lederen kunne have spurgt dem, om de havde input eller tanker om emnet…
Akkurat, som de i deres skoletid kom til at fremstå som de stille, tilbageholdende, der ikke sagde så meget i timerne og kun sjældent rakte hånden op. Læreren kunne have spurgt dem…
Myte 6: Introverte bliver mere ekstroverte af at sidde på storrumskontor
Nej. De bliver bare mere trætte! Og arbejder mindre effektivt. Fordi de hele tiden bliver forstyrret i deres tankerækker af højttalende kolleger. Fordi de hele tiden skal forholde sig til alt det, der foregår omkring dem. Fordi de arbejder meget bedre, når de får lov til at fordybe sig i opgaverne. På et enekontor eller alene i et lille mødelokale.
Storrumskontorer er superfint for ekstroverte, der nyder at have spontan pingpong og sparring hen over bordene, men det er en belastning for de introverte, som får alt for mange indtryk. Især hvis de samtidigt er særligt sensitive/påvirkelige og derfor har svært ved at lukke af for lyde og ydre stimuli. De mangler ligesom et filter, så de kan blive totalt overstimulerede. Også på relativt få timer.
Som introverte har de brug for alenetid til at lade batterierne op. Men det kan de først gøre, når de kommer hjem, og måske ikke engang der, fordi de har børn, som kræver deres opmærksomhed og omsorg. Når børnene er puttet, har deres partner måske også brug for at snakke eller synes, de skal være med til at se en film. Så de er totalt bombede ved nitiden…
Jeg håber, du har fået nuanceret din opfattelse af introverte.
Hav en dejlig dag.
Bedste hilsner
Ann C.
