Foto: Ann C. Schødt
Høje forventninger
Rigtigt mange dygtige og begavede mennesker har meget høje forventninger til sig selv. Jo bedre de klarer sig og præsterer, desto højere forventninger har de også til sig selv, næste gang de skal præstere. Her er tre kategorier af persontyper, der excellerer i at stille høje krav til sit selv. Kravene og forventningerne er sjældent særligt realistiske.
Perfektionist = forventninger om perfektion
I personlighedstesten viser perfektionisme sig oftest som (meget) høj score på egenskaben “detaljer” og/eller “ordenssans” og “ansvarstagen” – jo højere score her, desto tydeligere grad af perfektionisme. Ofte kombineres det med en lav score på “positiv bedømmelse” af andre mennesker og deres præstationer, så de er tilbøjelige til at gøre alt eller i hvert fald det meste selv, for så kan de bedre stå inde for kvaliteten af opgaven og det færdige resultat. Især hvis de et par gange har oplevet at skulle gøre noget om, som andre havde gjort.
Hvis du scorer mellem 90-100 på detaljer (på en skala fra 0-100), så vil 90-100% af dem du møder tilfældigt eller arbejder sammen med på en given arbejdsplads være mindre detaljeorienteret, end du er. I specialist-afdelinger kan I dog godt være flere, men så er jeres chef typisk til de store linjer og overblikket, så I kan hurtigt blive enige om, at han/hun er et sjuskehoved. Vær bare glad for det. Han/hun har jo dig til at tage sig af detaljerne og sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.
Din største udfordring er
at det aldrig er godt nok. Som perfektionist stiller du meget høje krav til dig selv, men tit også til dine kolleger (og din partner), som de kan have svært ved at leve op til. Selv har du ikke så svært ved det, men du er dig meget bevidst om, at alting altid kan blive lidt bedre, så ofte kan de være mere end almindeligt svært for dig at sige “nu er det godt nok” og give slip på en opgave.
Dit fokus på detaljer kan gøre dig til en fantastisk medarbejder, som leverer høj kvalitet og fuldt ud lever op til din chefs forventninger. Bortset fra, hvis din chef foreventer, at du skal være hurtigt færdig og aflevere noget, der ikke er helt færdigt.
Som perfektionist kan du have brug for
at gøre tingene ca. 80% færdige og høre din chef (eller end anden), om han/hun synes, at det er godt nok. For måske er der en anden opgave, der er mere vigtigt at få løst, en større opgave, som er vigtigere for kunderne eller organisationen, eller bare en hasteopgave.
Hvis du er selvstændig gælder 80/20-reglen i endnu højere grad, for det er bedre, at din hjemmeside er nogenlunde pæn og oppe at køre, så kunderne kan finde dig og købe dine produkter, end at de ikke kan finde dig, og du dermed går glip af at tjene penge. Spørg dig selv, hvad der er værst: At din hjemmeside ikke er 100% perfekt, eller at du må lukke din virksomhed, fordi du efter et (eller flere) år stadig ikke har tjent nogen penge, så du må på dagpenge eller kontanthjælp (eller ingenting, fordi din ægtefælle tjener for meget).
Hvad er det værste, der kan ske?
Ekstra højt begavet = ekstra høje forventninger
Der er nærmest en direkte proportional sammenhæng mellem højden på personers IQ og deres forventninger til sig selv. De ekstra højt begavede – øverste 1 % – kan stille helt urimeligt høje krav til sig selv og deres præstationer. Men de er ikke nødvendigvis perfektionister. De kan tværtimod godt være rodehoveder, tidsoptimister eller totalt uorganiserede. Til gengæld kan de være ekstremt visionære og idérige, strategiske og forretningsorienterede. Eller super effektive – når de vel at mærke laver noget.
Som højt begavet kan du få så mange gode idéer, at du nærmest ikke kan være alene i 10 minutter med et white board eller sammen med nogen, der gider at lytte, før idéerne vælter ud af din kringlede hjerne. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at du også følger idéerne til dørs og fører dem ud i livet.
En del højt begavede har hovederne fyldt af bøger, de aldrig får skrevet, geniale koncepter, der ikke bliver udviklet, og unikke vinkler på problemstillinger og organisatoriske udfordringer, der aldrig bliver løst. Fordi de har brug for hjælp til at gennemføre og eksekvere. Til at nå fra idé til handling.
Din største udfordring er
ofte eksekveringen. Kombineret med selvbebrejdelserne og den efterfølgende dårlige samvittighed. Fordi du prokrastinerer, dvs. du forfalder til endeløse overspringshandlinger og derfor ikke får gennemført alt det, som du så inderligt gerne vil gøre.
Du kan have brug for
at flytte dit fokus fra alle de geniale tanker og idéer til lavpraktisk planlægning, mål, delmål, kravsspecifikationer mv. Det kan især være en god idé at alliere dig med nogen, der er gode til at få tingene gjort.
NB! Personer, der i personlighedstesten scorer (tæt på) 100 på “visionerende” vil sikkert kunne genkende denne beskrivelse, men det er ikke altid ensbetydende med høj IQ.
Hvad kræver det at gennemføre?
Impostor-fænomenet = urimelige, urealistiske forventninger
Personer ramt af impostor-fænomenet kan for andre minde om perfektionister, fordi de stiller ekstremt høje krav til sig selv. Men hvor perfektionister ofte stiller lige så høje krav til andre, som til sig selv, så stiller personer med impostor-fænomenet kun urimelige krav til sig selv (medmindre de altså også er perfektionister). Fordi de har en stærk indre fornemmelse af, at de kunne – og burde! – have gjort dette eller hint meget bedre.
Når du klarer noget godt, vil du altid tænke, at du kunne have gjort det bedre. Du vil være tilbøjelig til at fokusere på den lille ting, der ikke lykkedes, i stedet for at se alt det, du klarede rigtigt godt. Du fokuserer på det lille hul i osten, i stedet for at se hele den store, flotte ost.
Din største udfordring er
at du altid sammenligner dig selv selv med andre på den negative måde og tænker, at de er bedre. De er dygtige og kompetente, og du er ikke særligt dygtig, for du har ikke den samme uddannelse eller baggrund. De ved så meget, og du ved så lidt. De er rigtige, og du er forkert. Så du er altid bange for at blive gennemskuet og afsløret.
Men pointen er, at du ikke har en realistisk selvopfattelse. Du bilder dig selv ind, at du er nødt til at være den bedste til alt det, de andre kan, for ellers er du ikke dygtig nok. Du skal vide alt det, som de andre ved – tilsammen! – for ellers opdager de alt det, du ikke ved.
Du kan have brug for
en 360-graders undersøgelse eller skriftlig feedback fra personer, der kender dig godt (og som du kan lide). Du bliver nødt til at dokumentere dine resultater og succes-historier. Når du får det på skrift, kan du læse det igen og igen, indtil du langsomt begynder at tro på det og tage det til dig. Det kan også være godt at få et tal på din IQ – husk, at du kan have en dårlig dag og score lavere, men du kan ikke snyde dig til en høj IQ.
Hvad har du faktisk gjort?
Tag impostor-testen – og se, i hvilken grad du er ramt af det.
Læs mere her:
Få din perfektionisme under kontrol
Underspiller du dig selv af frygt for at fejle?
Er du ramt af impostor-fænomenet?
Har du svært ved at gennemføre det lange seje træk?
8 grunde til at højt begavede ikke bruger deres potentiale
