Hvor er der mest konkurrence?
I nogle arbejdsmiljøer er der massiv konkurrence om ressourcer, faste stillinger, karrieremuligheder, prestigeprojekter og ledelsesmæssig anerkendelse. Det gælder især i:
- Akademia – universiteterne har begrænsede midler og kun få faste professorater
- Konsulentfirmaer, som ansætter nyuddannede med topkarakterer
- Byggebranchen, herunder arkitekter og andre som byder på offentlige projekter
- Salgsbaserede og konjunkturfølsomme virksomheder, f.eks. inden for rekruttering
Her vil der i perioder eller nærmest konstant være en underliggende konkurrence mellem de ansatte. Fordi deres fremtid afhænger af, hvilke opgaver de får, hvordan de løser dem, om de får fondsmidler til at fortsætte forskningen, eller de bliver fyret i nedgangstider.
Hvem har det fint med konkurrencen, og hvem vil mistrives? Det afhænger af personens præstationsmønster. Alle har noget af mindst to af de tre mønstre. Det primære – det man har mest af – er det vigtigste i forhold til trivsel.
Hvem trives bedst med konkurrence?
Nogle ansatte trives med og motiveres af det pres, som et kompetitivt arbejdsmiljø skaber i dagligdagen. Det er personer, der primært har det svingende præstationsmønster, fordi de drives af tre faktorer:
- Vilje – til at vinde, gennemføre, tage sig sammen og levere
- Mål – at have et kortsigtet og konkret mål at sigte imod og skabe synlige resultater
- Pres – deadlines, konkurrence og krisehåndtering
Med det som den fundamentale drivkraft, bliver det nemt og naturligt at kaste sig over hasteopgaver, arbejde solen sort op til deadlines og levere selv under hårdt pres.
I skoletiden lavede de som regel først de skriftlige opgaver en-to dage før afleveringsfristen og knoklede ofte på til sent aftenen eller natten før. Tilsvarende fik de bedre karakterer til eksamen end årskarakterer, hvor de skulle præstere stabilt over en længere periode.
Hvem mistrives mest med konkurrence?
Personer med mest af det stabile eller det springvise præstationsmønster mistrives eller demotiveres af konkurrence.
Dem med mest af det stabile drives af:
- Pligt – at løse en pålagt opgave og gøre det nødvendige
- Ansvar – at levere høj kvalitet, god service og til tiden
- Samvittighed – at leve op til andres forventninger og egne høje standard
De foretrækker at planlægge og fordele arbejdspresset jævnt. Tidspres kan stresse og få dem til at lave flere fejl. Til gengæld leverer de en stabil indsats hele året.
Personer med mest af det springvise præstationsmønster kan demotiveres af at blive målt og presset. Det kan hænge sammen med, at de drives af:
- Lyst – der vækker nysgerrighed og inspiration til at gå i gang
- Mening – at kunne se et højere formål med og en større sammenhæng i arbejdet
- Passion – et personligt engagement og en indre ild
Konkurrence har i bedste fald ingen effekt og er bare en irriterende flue i udkanten af deres bevidsthed, når de først fordyber sig i arbejdet og glemmer alt omkring sig. I værste fald bliver de kontrære eller går decideret i baglås.
Hvem lider mest under konkurrence?
Personer ramt af impostor-fænomenet kan rammes dobbelt så hårdt af konkurrence på arbejdspladsen, fordi det tapper negativt ind i:
- Lav selvtillid – de tvivler på egne ever og kan være tilbøjelige til at give op på forhånd
- Lavt selvværd – de kompenserer ved at overpræstere
- Frygt for at fejle – de forsøger at perfektionere alt
- Konstante sammenligninger – med de bedste inden for området
- Frygt for ikke at skuffe – forældres, læreres, lederes og egne højt forventninger
- Tidlige oplevelser af konkurrence om forældres opmærksomhed og kærlighed
- Behov for at være nr. 1 eller noget særligt for at være god nok
Impostor-fænomenet er en slags professionelt mindreværd, hvor ovenstående blot af nogle af de mest hæmmende elementer i et kompetitivt miljø. Især de introverte kan lide under det, fordi de ikke lige så let som ekstroverte træder ind i rampelyset eller udtaler sig skråsikkert i et større forum.
Prøv selv impostor-testen
Kan du leve med konkurrencen?
I realiteten er du den eneste, der kan beslutte, hvad der er rigtigt for dig. Om du skal blive i det kompetitive miljø og forsøge at klare dig bedst muligt. Eller om det er bedst for dig at finde et andet job/ en anden arbejdsplads.
Dit præstationsmønster kan give dig en god pejling i den forbindelse. Hvis du f.eks. har 5 af 11 i det svingende præstationsmønster, kan du klare dig fint. Det mønster du har næstmest af, kan du nemlig skrue op for og bevidst bringe mere i spil, så det kan fungere i en kortere eller længere periode.
Hvis du derimod kun har 0-3 i det svingende, vil prisen være for høj, og du vil næppe komme til at trives. Det er dog muligt med meget af det stabile præstationsmønster at falde til i en stilling med administration, service og drift, selvom resten af virksomheden er præget af konkurrence. Med tiden kan du dog komme til at føle, at din personalegruppe har lavere status og værdi end sælgere, konsulenter og dem, der konkurrerer om bonus og prestige.
Tjek selv dit præstationsmønster
Kan den konkurrenceprægede kultur ændres?
Hvis konkurrence er et væsentligt element i kulturen, kræver det en stor og bevidst ledelsesmæssig indsats at ændre det.
Man får det, man måler.
Hvis man udelukkende måler på resultater og hylder nr. 1, får man et kompetitivt arbejdsmiljø.
Hvis man aldrig taler om problemerne, får man en tavs og tabuiseret kultur.
Hvis fejl påtales og sanktioneres, får man en frygtbaseret 0-fejlskultur.
Hvis man straffer, udskammer eller håner dårlige præstationer, får man et giftigt, illoyalt miljø med bagtalelser og backstabbing.
Hvis man derimod fremhæver medarbejdere, som hjælper og støtter kollegerne, er det en helt anden venligtsindet kultur, der kan spire frem. Det kan f.eks. gøres ved at lade medarbejderne indstille hinanden til månedens medarbejder, som så belønnes med noget attraktivt.
Det tager tid at ændre kulturen, fordi det er uhåndgribelig og værdibaseret. Mange virksomheder har brugt penge på at holde ledelsesmøder, hyre konsulenter og udrulle nye værdier, som medarbejderne så bliver holdt op på i de årlige medarbejdersamtaler og evalueringer. Værdierne er slagord, som står på hjemmesiden, screensavere og diverse andre synlige steder. Skueværdier og spild af penge. For det kræver vedvarende og konsistente handlinger, der bestyrker og understøtter loyalitet, ansvar for fællesskabet og empati med andre. Og det er med medarbejdere som med børn:
De gør det, du gør. Ikke det du siger.
Tjek selv dit Præstationsmønster
Prøv selv Impostor-testen
Læs også:
- To typer mennesker – eller tre præstationsmønstre
- Impostor-fænomenet på jobbet
- Hvem har ansvaret for medarbejdernes trivsel?
- Hvorfor bliver du i jobbet, selvom du mistrives?
