At søge job er også at flirte
Siden min entre på arbejdsmarkedet i 1987 er jobsøgningen blevet et håndværk, jeg lærte og med årene kom til at meste. Som selvstændig siden 2011 er det imidlertid mange år siden, jeg sidst har sendt en ansøgning, og for nylig gik det op for mig, at jeg næsten savnede at søge job: Jeg savnede flirten og spændingen.
At jeg hverken savner dagpengesystemet eller at være en del en stor virksomhed med mange møder, meningsløs rapportering og obligatorisk træning i alt muligt – se det er en helt anden ting! Jeg synes jo, at jeg har verdens bedste job og tilmed en fornuftig chef, der forstår mit behov for at udvikle mig og blive ved med at få nye udfordringer.
I stedet holder jeg workshops (som i mandags), hvor jeg deler viden og værktøjer, så deltagerne bliver klogere på sig selv (potentiale, præstationsmønster, kompetencer osv.) og på, hvad der er det ideelle job for dem. Her trækker jeg også på min erfaring fra rekruttering siden 1999, hvor jeg har læst 1000-vis af CV’er og interviewet flere 100 ansøgere.
Nu skal man ikke længere sidde og skrive ansøgninger i hånden (!) eller på et hakkebræt af en skrivemaskine, men kan med få klik dele sit CV med mange potentielle arbejdsgivere. Akkurat som man ikke længere behøver at indrykke kontaktannoncer i avisen, sende håbefulde håndskrevne breve med posten og hver dag åbne postkassen med nervøse hænder. Nu er det hurtigt og nemt at søge job online – og tilsvarende overfladisk.
Jobansøgningen er som et kærestebrev
Netop fordi det er blevet som nemt at rette lidt, kopiere og massedistribuere, er det også ekstra fristende for ansøgere at springe over hvor gærdet er lavest: At skrive en standardansøgning, hvor man bare retter firmanavnet.
Det er SÅ MEGET NO GO!
Du skal aldrig, aldrig, ALDRIG genbruge din ansøgning. Uanset hvor god den er. For det, der passer supergodt til en virksomhed, kan være helt skævt til en anden. Du må allerhøjest genbruge afslutningen om, at du håber, at det har vakt deres interesse, og du ser frem til at høre fra dem. (Her skal du i øvrigt huske at skrive, hvis du er på ferie, så du ikke risikerer, at du skulle have været til samtale, mens du var ude at rejse.)
Din ansøgning
Modtageren af din standardansøgning kan nemlig sagtens mærke dit manglende engagement. Din ansøgning bliver upersonlig, overfladisk og ligegyldig. Det er næsten lige så slemt som et slapt håndtryk. Og modtageren af din halvhjertede “kærlighedserklæring” sidder uvilkårligt og tænker: “Det skriver han/hun også til alle de andre.”
Du efterlader et klart indtryk af, at du har sjusket, at du ikke er specielt motiveret, og at du ikke har gidet bruge tid på at skrive en ordentlig, personlig ansøgning. Man kan ikke lade være med at tænke, at du måske knapt har læst stillingsopslaget. Og man får under ingen omstændigheder lyst til at invitere dig til samtale for at lære dig bedre at kende.
Hvis du ovenikøbet glemmer at rette firmanavnet, får du bare afslag med det samme! Eller også bliver den bare slettet, for det må jo være en fejl.
Hvis du i virkeligheden ikke vil have jobbet, så lad da være med at søge det – du spilder bare din og deres tid.
Altså: Find ud af mest muligt om virksomheden, brug dit netværk til at få flere informationer, vær klar på præcist, hvorfor du er så opsat på at få jobbet og hvorfor, de skal vælge lige netop dig.
Og skriv så en knaldgod, personlig ansøgning, der sidder lige i skabet. Som får virksomhedens modtagere til at tænke, at DIG ER DE NØDT TIL AT MØDE.
Jobsamtalen er som første date
Når du (endelig) har fået hul igennem og bliver inviteret til samtale, så må du gerne være lige så spændt og velforberedt, som hvis det var en første date med en, du virkelig godt kunne tænke dig at… ja, i første omgang lære bedre at kende.
Vær veludhvilet, velsoigneret og velforberedt. Uden at overgøre det.
Det er fint, at du har fået et bad samme morgen og har fået deodorant på (man kan godt komme til at svede lidt under det første møde), men spar på parfumen eller din aftershave, for den kan nemt blive for overvældende i et lille, lukket lokale.
Det er også godt, at du ved en masse om virksomheden og har forberedt et par spørgsmål, men det kan virke for pågående eller ligefrem aggressivt, hvis du straks fortæller dem alt, hvad du ved om dem, og hvad du synes, at de burde gøre (strategi, nye kunder, produktudvikling, organisationsændringer osv.), eller du bombarderer dem med spørgsmål. Det svarer til at være på første date med en stalker eller en, der straks spørger, hvor soveværelset er, og om I skal se at komme til sagen.
Du må hellere holde en smule igen, så virksomheden bliver nysgerrig på, hvem du er, og hvad du kan.
Et godt første møde
På en god date eller til en god jobsamtale gælder:
- Samtalen flyder frit og ubesværet – og I kommer nemt ud ad en interessant tangent
- Der er en god balance mellem spørgsmål og svar – begge parter har tid til at uddybe det vigtigste
- Du slapper af og er dig selv – alt andet bliver alligevel for anstrengende i længden
- I får begge to lidt mere at vide om den anden, men er stadig nysgerrige
- Du går glad derfra og har helt klart lyst til at mødes igen.
Og hvis det ikke bliver til mere end det ene møde, ja, så har du i det mindste haft en god oplevelse og fået lidt mere træning i det til tider svære første møde. Op på hesten igen. Nogle gange skal man kysse en del frøer, før man finder prinsen. 😉
Læs også:
