Hvilke faktorer spiller ind ift. impostor-fænomenet og ADHD?
Hvordan er samspillet mellem impostor-fænomenet og ADHD? I hvilket omfang spiller faktorer som høj IQ, lavt selvværd og sensitivitet ind? Hvor er der klare sammenhænge, hvad kan forstærke hinanden, og hvilke faktorer er blot tilfældige sammenfald? Det vil jeg ud fra denne model gennemgå og sammenfatte*).
Model: Ann C. Schødt
Definitioner:
- Med sammenhænge forstås, at de to ikke umiddelbart kan skilles ad
- Faktorer, der forstærker kan være ensidigt eller gensidigt forstærkende
- Sammenfald kan være hyppige, men er tilfældige og behøver ikke at være til stede.
NB! I modsætning til ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er impostor-fænomenet ikke en diagnose. På nettet kaldes det ofte impostor syndrome og oversættes til bedragersyndromet, men det er misvisende. I forskningen benævnes det altid Impostor Phenomenon, som var Pauline Clances oprindelige navn for det, da hun opdagede fænomenet sammen med sin kollega Suzanne Imes i 1970’erne.
Lavt selvværd i relation til impostor-fænomenet og ADHD
Forskning har vist, at der er en sammenhæng (eller statistisk korrelation) mellem impostor-fænomenet og en usikker selvfølelse (self-esteem). På dansk bruger vi oftest to andre begreber, som tilsammen dækker det: Lav selvtillid og lavt selvværd. Selvtillid kan opnås ved at gøre noget og få ros eller anerkendelse for det. Selvværd er en indre oplevelse af at være noget værd som menneske, og det stemmer mest overens med selvfølelse.
I personlighedstesten ses sammenhængen som en score under gennemsnittet på selvstændig beslutningstagen, fordi det kræver selvtillid at træffe beslutninger. Ved meget lav score vil personen tvivle på sin egen dømmekraft, og her handler det både om lav selvtillid og lavt selvværd. Personen scorer typisk 80+ i impostor-testen og er meget plaget af impostor-oplevelser – både professionelt og privat.
Impostor-ramte mænd og karrierekvinder scorer nogle gange relativt højt – og med stor spredning – på selvstændig beslutningstagen samt omkring 70 i impostor-testen. De oplever at have en rimelig selvtillid rent fagligt, men inde bagved kan de have lavt selvværd og være bange for, at andre ikke kan lide dem.
Undersøgelser har vist at mange personer med ADHD har lavt selvværd, fordi de langt oftere end andre børn fik skæld ud og kritik af deres forældre og lærere. Dermed øges også sandsynligheden for, at de som voksne oplever impostor-følelser. Det er dog ikke en del af diagnosen, som karakteriseres ved de tre elementer:
- Hyperaktivitet
- Lav impulskontrol
- Opmærksomhedsforstyrrelse
Impostor-ramte med ADHD vil have tendens til at sammenligne deres præstationer med andres og bebrejde sig selv, at de ikke er lige så flittige, vedholdende og gode til at arbejde struktureret – på studiet og arbejdspladsen. Det kan mindske deres selvtillid og forstærke impostor-oplevelserne. Det gælder også voksne, der (endnu) ikke har fået diagnosen.
Læs også:
Sammenhæng med impostor-fænomenet, IQ og lav selvtillid
Belastende begavet og skjult impostor – selvværd eller selvtillid
Høj IQ i relation til impostor-fænomenet og ADHD
Du kan (principielt) være impostor-ramt uden at have en høj IQ, ligesom du kan være højt begavet uden at kæmpe med impostor-fænomenet. Men en høj IQ kan forstærke impostor-oplevelserne, og de mange impostor-ramte, jeg har hjulpet i årenes løb, har næsten altid en IQ over gennemsnittet. Mange af dem indleder vores første telefoniske samtale med at sige, at de ikke ser sig selv som specielt begavede, og det er faktisk en del af impostor-fænomenet:
Som impostor-ramt er du tilbøjelig til at undervurdere din egen intelligens – og overvurdere andres.
Når du har en høj IQ, er der nogle ting, som virker lette for dig, så du kan tro, at det også er nemt for alle andre. Hvis andre kæmper med noget, du finder let, kan du tro, du har gjort det forkert, hvilket er et andet af grundelementerne i impostor-fænomenet:
Du føler, du bluffer, har snydt, været heldig eller er kommet for nemt om ved tingene.
Derfor kan din høje IQ styrke dine impostor-oplevelser.
Der er endnu ingen forskning, som peger på sammenhæng mellem ADHD og høj IQ. Tværtimod synes der ikke at være nogen korrelation: The Relationship between ADHD and key cognitive phenotypes…
En høj IQ er imidlertid en faktor, som kan skjule tegn på ADHD, fordi intelligensen gør det muligt at kompensere for og udvikle strategier til eksempelvis at bestå eksamener og passe et krævende job. Den anden vej rundt kan ADHD-diagnosen – især pga. opmærksomhedsforstyrrelsen – gøre det vanskeligt at gennemføre en videregående uddannelse eller på anden vis bruge den høje IQ fagligt. Sent diagnosticerede voksne, kan derfor både have ADHD og høj IQ.
Læs også:
Kan du skjule en ADHD-diagnose på jobbet?
Har du høj IQ og/eller ADHD?
Sensitivitet i relation til impostor-fænomenet og ADHD
Det var oprindeligt psykiateren Carl Gustav Jung, der i 1921 første gang skrev om en klient, der var særligt sensitiv og meget let påvirkelig. To søstre havde som børn mødt en blotter. Den ene søster havde sværere ved som voksen at indgå i en relation til en mand. Hun var på flere måder mere sensitiv end sin søster, og forældrene havde taget flere hensyn for at skåne hende.
Sensitivitet viser sig i personlighedstesten som:
- Lav score på mental modstandskraft – du tager flere indtryk ind og kan tage kritik personligt
- Lav score på personlig bearbejdning – du har brug for længere tid til at bearbejde modgang og negative påvirkninger i dagligdagen
Nogle sensitive personer kan få lavt selvværd og impostor-følelser, fordi de i deres opvækst er blevet gjort forkerte:
Du er også altid så sart og nærtagende!
At være ekstra påvirkelig/sensitiv er overvejende medfødt og kan genfindes hos den ene af forældrene, selvom det måske er undertrykt eller kommer til udtryk på en helt anden måde. Impostor-følelser og lavt selvværd er derimod noget, der opstår senere som resultat af traumatiske oplevelser og/eller manglende kærlighed i opvæksten. Det kan især sætte sig som mindreværdskomplekser og impostor-følelser, hvis barnets søskende ikke er lige så sensitive og af den grund bedre kan opnå forældrenes opmærksomhed og anerkendelse.
Til gengæld er der en del, der tyder på, at sensitiviteten kan være en del af ADHD-diagnosen. Dels peger forskning på øget sensitivitet i forhold til sanseindtryk som støj, lys og lugte, der negativt påvirker den i forvejen lave koncentrationsevne. Dels vil stor sensitivitet øge sandsynligheden for mistrivsel i skole- og arbejdslivet, som kan medføre forpinthed. Det er derfor ikke usædvanligt, at voksne udredes for ADHD efter en eller flere stresssygemeldinger, hvor forpintheden kombineres med dårlig funktionsevne (de to grunde til udredning).
Læs også:
Særligt sensitiv og særligt påvirkelig på jobbet
Hvad er koblingen mellem høj IQ, sensitivitet og impostor-fænomenet?
Indbyrdes relation mellem lavt selvværd, høj IQ og sensitivitet
Ligesom med ADHD og høj IQ kan der også være sammenfald mellem lavt selvværd, høj IQ og sensitivitet, men det er tilfældigt.
Du kan sagtens have en høj IQ uden at være særligt sensitiv eller have lavt selvværd. Så er du sandsynligvis velfungerende og har succes på jobbet. At du har en høj IQ har gjort mange ting lettere for dig. Lavt selvværd, impostor-oplevelser og stor sensitivitet er personlige benspænd, livet ikke har budt dig.
Tilsvarende kan du være supersensitiv – både personligt og sansemotorisk – uden at have en høj IQ, ADHD eller impostor-følelser. Så har du blot et større behov for at kunne arbejde i rolige omgivelser – på enekontor eller hjemme – hvor du ikke bliver bombarderet med sanseindtryk.
Tilsvarende kan du have lavt selvværd – uanset din IQ og graden af sensitivitet. Hvis du har lavt selvværd pga. traumer og omsorgssvigt, kan du have klaret dig bedre i livet med en høj IQ og være blevet mønsterbryder. Men selvom det måske kan styrke din selvtillid og tro på egne evner at få målt en høj IQ, ændrer det ikke dit lave selvværd, og du vil grundlæggende have svært ved at elske og acceptere dig selv. Det kræver længere tids terapi og personlig udvikling at ændre et lavt selvværd.
Læs også:
Er særligt sensitiv ikke bare en ny betegnelse for lavt selvværd?
Sammenhængen mellem impostor-fænomenet, IQ og lav selvtillid
*) Siden 2012 har jeg arbejdet med personlig udvikling for de 10 % bedst begavede og/eller særligt senstive. I den forbindelse holder jeg mig ajour med forskningen og har bl.a. skrevet bogen Impostor-komplekset samt tilegnet mig stor viden om ADHD. Ca. 90 % af mine klienter er både impostor-ramte, sensitive og har høj IQ, men de er ikke repræsentative for befolkningen, da de finder mine websites – Potentialefabrikken.dk og Belastendebegavet.dk – ud fra netop de søgeord.
