Kan du have ADHD uden at vide det?
Ja, det kan du faktisk godt. Især hvis du er blandt de 10 % bedst begavede, kan du på forskellig vis skjule en diagnose. Fordi du er bedre til at tilpasse dig, udtænke strategier og kompensere for ulemperne ved f.eks. ADHD. Omvendt kan en diagnose også skjule din høje IQ, fordi du måske ikke har kunnet gennemføre en længerevarende uddannelse og udnytte dine kognitive evner.
Læs også: Skjuler din høje IQ en ADHD-diagnose?
En skjult diagnose betyder, at du ikke bare er på arbejde – du er konstant på overarbejde. Og det kan være et spørgsmål om tid, før filmen knækker for dig.
En diagnose som ADHD kan være ‘i dvale’ så længe du er i nogenlunde trivsel. I det øjeblik der så sker noget ekstraordinært på privatfronten samtidig med at du er presset på jobbet, så er der stor risiko for, at du går ned med flaget og bliver sygemeldt med stress. Fordi man ikke lige kan finde et bedre navn for din udbrændte og nedbrudte tilstand. Reelt er det en total overbelastning af dit system.
Hvad er tegnene på en ADHD-diagnose?
Ifølge Psykiatrifonden kan symptomerne på ADHD inddeles i tre grupper:
- Uopmærksomhed – du har svært ved at holde fokus og koncentrere dig om en ting ad gangen
- Hyperaktivitet – dit energiniveau er så højt, at du har uro i kroppen, hænderne og/eller inde i hovedet
- Impulsivitet – du er super risikovillig og træffer hurtige/forhastede beslutninger, ligesom du spontant giver udtryk for dine (følelsesmæssige) reaktioner
I personlighedstesten måles:
- Uopmærksomhed som ekstra lav score på koncentration – under 20 af 100
- Hyperaktiviteten som meget højt tempo – over 80 af 100
- Impulsiviteten som ekstra lav score på planlægning og selvkontrol – begge under 20 af 100
Den kan også ses som meget høj risikovillighed – over 80 af 100
Hvordan det kommer til udtryk er meget individuelt, da det både afhænger af graden af diagnosen, din IQ, dine personlige ressourcer og dit præstationsmønster. Samspillet med en diagnose er komplekst, da det på nogle punkter både kan være en fordel og en ulempe.
Med en høj IQ vil du sandsynligvis ‘kun’ genkende to af de tre symptomer – og derfor ligger du på grænsen.
NB. Personlighedstesen er ikke en klinisk test, så dine scores skal holdes op imod din generelle trivsel. Hvis du kan genkende det hele/meste og mistrives, anbefales du at tale med din læge.
ADHD og et svingende præstationsmønster
Hvis du primært har det svingende præstationsmønster, kommer din energi i bølger som vekselstrøm. Du arbejder bedst og mest fokuseret, når du har et konkret og kortsigtet mål.
ADHD kan positivt forstærke din evne til at toppræstere, arbejde hurtigt og intenst, når det er påkrævet.
Din tendens til tidsoptimisme og manglende planlægning kan til gengæld også forstærkes. En ADHD-diagnose kan gøre det ekstra vanskeligt for dig at møde til tiden og overholde deadlines. Du kan have en oplevelse af indre kaos, konstant at være bagud, og det bliver ikke bedre af, at du mister tidsfornemmelsen, når du arbejder.
En af sideeffekterne af din høje IQ i denne kombination kan være, at du er dig pinligt bevidst om, at du burde være bedre til at planlægge, komme til tiden osv. Så du rammes af dårlig samvittighed, følelsen af utilstrækkelighed og lavt selvværd og/eller impostor-fænomenet, fordi du samtidig kæmper med dine høje forventninger til dig selv.
ADHD og det springvise præstationsmønster
Hvis du primært har det springvise præstationsmønster, er du enten tændt eller slukket. Du arbejder bedst og mest fokuseret, når du er i flow. Så kan du til gengæld glemme alt omkring dig.
De markante forskelle mellem at være i flow eller ej kan blive næsten ekstreme, når det kombineres med ADHD-diagnosen. Du kan enten være vildt effektiv med hyperaktivitet og hyper-fokus, hvis det er en opgave der interesserer dig og giver mening. Eller du kan ramme ‘Wall of Death’ og gå fuldstændig død, hvis det er en rutineopgave, du på ingen måde har lyst til.
Med en høj IQ oveni får du samme skrupler som dem med det svingende præstationsmønster, plus at du føler dig doven og uduelig, når du ikke kan få tingene gjort. Men det er og bliver umuligt at komme i gang. I stedet excellerer du i hemmeligt mesterskab i overspringshandlinger og vil sikkert mene, at du ubestridt vil kunne få 1.pladsen i både Danmark og Europa.
ADHD og det stabile præstationsmønster
Hvis du primært har det stabile præstationsmønster, er din energi som jævnstrøm, så du leverer stabilt og pligtopfyldende hver dag. I modsætning til personer med det svingende eller springvise præstationsmønster, har du ingen problemer med at komme i gang – så længe der er et jævnt flow af opgaver, du kan kaste dig over.
Hyperaktiviteten og det høje tempo fra ADHD’en vil gøre dig til en Duracell-kanin, der konstant præsterer på højt niveau. At geare ned efter en toppræstation kan til gengæld være svært og give dig søvnproblemer. At slappe af er tæt på umuligt, så dine nærmeste må leve med, at du altid farer omkring som en flue i en flaske og gerne foretager dig flere ting på en gang.
Med en høj IQ vil du sandsynligvis kunne kamuflere en ADHD-diagnose med en ekstrem grad af pligtfølelse og selvkontrol. Hyperaktiviteten og opmærksomhedsforstyrrelsen vil dog komme ud som utålmodighed og glemsomhed, hvilket måske kan undre og irritere andre. Selv skruer du sikkert en tand mere op for kontrollen, bebrejder dig selv og kan blive ekstra dominerende og/eller pedantisk i et desperat forsøg på at få styr på dig selv og mest muligt omkring dig.
Mærk dig selv og pas på dine ressourcer
Formålet med dette indlæg er ikke, at alle skal have en diagnose. Det er derimod mit håb, at du får en større forståelse for dig selv, så du kan have realistiske forventninger, mærke dig selv og passe på dine ressourcer – i tide.
Med det svingende præstationsmønster skal du sørge for at restituere efter hver toppræstation. Hold en pause, snak med en kollega, gå en tur eller spil et spil på telefonen.
Med det springvise præstationsmønster skal du acceptere, at du ikke kan være supereffektiv hele tiden. Det er rigeligt at du er i flow 1-2 gange om ugen, fordi du nærmest bogstavelig brænder dit lys i begge ender, når du er i flow. Resten af tiden skal du faktisk lave så lidt som muligt, så du kan lade batterierne op.
Med det stabile præstationsmønster skal sørge for at geare ned. På jobbet kan du ‘slappe af’ med nogle mindre krævende rutineopgaver. Om aftenen kan det med fordel være med yoga, meditation, at skrive dagbogsnoter eller læse i en bog.
Da alle har noget af mindst to præstationsmønstre, kan du prøve dig frem, til du har fundet det, der virker bedst for dig. Dybe vejrtrækninger og åndedrætsøvelser gør også godt for alle.
Test selv dit Præstationsmønster
NB! Det kræver altid en psykiater at udrede og stille en diagnose. Dette indlæg er udelukkende skrevet for at give dig selvindsigt og et grundlag for dine egne overvejelser i den forbindelse.
