• Får dine kolleger tilbudt stribevis af kurser og udviklingsmuligheder, mens du føler, at du står i stampe og savner udfordringer?
  • Har du allerede en længere uddannelse end dine kolleger, så din chef ikke mener, at du har brug for at uddanne dig yderligere?
  • Drives du grundlæggende af hele tiden at lære noget nyt og blive udfordret?
  • Skal du kun se eller høre en instruktion en gang for at kunne løse opgaven?
  • Mister du hurtigt interessen for de ting du allerede kan?
  • Kan du føle dig træt efter en arbejdsdag, selv om du ikke synes, at du have lavet særligt meget?
  • Kommer du hurtigt til at kede dig med rutineopgaver og/eller lange møder?

Så er du sandsynligvis blandt de begavede, der ikke bliver tilstrækkeligt udfordret på jobbet – og så kan det kun gå for langsomt med at tage en seriøs samtale med din chef om det.

Af 2 grunde:

1.  Hvis du i en længere periode ikke får udfordret din hjerne, brugt dine kompetencer og bragt dit potentiale i spil, så er der en øget risiko for, at du får stress, brænder ud og/eller rammes af boreout

2.  Virksomheden bruger ikke dine ressourcer optimalt, og de risikerer, at du søger væk, fordi du føler dig overset og savner udfordringer, at du underpræsterer eller ender med at blive sygemeldt

Det er spild af velkvalificerede menneskelige ressourcer!

Prøv selv Boreout-testen

 

Oversete ressourcer

Mange jobs er som firkantede kasser: De passer til firkantede personer og standardløsninger. De passer ikke til stjernerne.

stjerner-og-kasser

De bedst begavede medarbejdere er ikke nødvendigvis dem, der er bedst til at stille krav til deres leder eller gøre opmærksom på deres udviklingsbehov og potentiale. De er nemlig lige så forskellige som alle andre medarbejdere, men ofte har de rygsækken fyldt med dårlige oplevelser så som mobning, social isolation og en grundlæggende følelse af at være forkert, misforstået og anderledes.

Derudover kommer deres personlighed og intelligens forskelligt til udtryk:

 

Kritikeren

Kan se alle hullerne i osten, alt det, der kan gå galt, alt det ledelsen ikke har tænkt over eller i hvert fald ikke har gjort noget ved. De får lynhurtigt et dårligt rygte som det evindelige brokkehoved, og enten bliver de strittet ud, fordi lederen ikke gider høre på det, eller også bliver de tålt, men ignoreret.

Stjernens spidser stikker og kommer i vejen.

 

Den introverte

Den introverte medarbejder holder sig tilbage på møderne, men skriver måske en lang mail bagefter om alt det, som han/hun synes, at det er vigtigt at lederen får at vide. Travle, ekstroverte ledere med overfyldte mailbokse orker ikke at læse lange mails, så det er ikke sikkert, at nørden får noget svar.

Stjernen blegner.

 

Den sensitive

Mange højt begavede (øverste 2%) og velbegavede (øverste 3-10%) er også særligt sensitive, så frygten for at blive afvist og få nej til en forespørgsel om et kursus eller en udviklingsmulighed kan meget vel afholde dem helt fra at spørge. De tier stille og ser til, mens deres mere selvsikre og modstandsdygtige kolleger gør så rigeligt opmærksom på sig selv og deres åbenlyse behov for alt muligt. Den sensitive resignerer, drømmer sig væk eller vrisser ad partneren derhjemme.

Stjernen skrumper ind.

 

Den utålmodige

Endelig er der de ambitiøse og selvsikre, som godt ved, hvad de kan og vil. De knokler og præsterer langt over gennemsnittet. Hvis ikke deres leder ser det, udfordrer dem, giver dem spændende opgaver, mere ansvar, karrieremuligheder og anerkendelse af deres præstationer – så fordufter de til grønnere græsgange.

Stjernen forsvinder.

 

Se de oversete stjerner!

En grundig personlighedstest og IQ-test kan på en konkret og synlig måde give et billede af medarbejdernes ressourcer og potentiale.

Lederen får:

  • Et overblik over ressourcerne i afdelingen – så arbejdsopgaverne kan fordeles effektivt
  • Et præcist værktøj til, hvordan den enkelte skal ledes og udvikles optimalt

Medarbejderen får:

  • Øget selvindsigt og dermed mulighed for bedre at bringe sig selv i spil på det rigtige tidspunkt
  • Et værktøj til selvudvikling, så han/hun kan bruge sine stærke sider effektivt og nedtone eller kompensere for sine svage sider – og dermed blive set og opfattet positivt!

Begge parter får glæden af en medarbejder i trivsel – især når personen bliver udfordret og får mulighed for at stråle som en stjerne!

 

Individuel udvikling for stjerner

Når en stjerne skal passe ind i en kasse, sker der typisk det, at stjernen bliver nødt til at folde sine takker ind for at kunne være der. Resultatet bliver, at de ikke får deres potentiale i spil.

Stjernen underpræsterer og mistrives.

Alternativt skal stjernen finde en meget større kasse i en organisation, hvor der er tilpas højt til loftet og plads til forskelligheder. Store organisationer har en tendens til at standardisere og specialisere i takt med at organisationen vokser, og dermed bliver stillingerne mere kasseformede, arbejdsgangene mere strømlinene, beslutningsprocesserne mere langtrukne osv.

Stjernen søger væk.

Dette udviklingsforløb for specialister er den tredje mulighed, hvor:

  • Medarbejderen bliver set, rummet, forstået og udviklet – og potentialet kommer i spil
  • Lederen får professionel sparring i forhold til ledelse af medarbejderen og optimal udformning af jobbet
  • Afdelingen og virksomheden får langt mere gavn af de menneskelige ressourcer – og skaber bedre resultater!

Så stjernerne får succes – og den succes smitter!

stjerner-med-succes

Læs evt. også:

 

Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 16.8.2013, her revideret og opdateret.

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading