Foto: Ann C. Schødt
3 generelle grunde til at du mistrives
Når du mistrives på jobbet, kan der være mange grunde, men her er tre af de væsentlige, jeg tit møder:
- Du bruger ikke din intelligens optimalt
- Du bruger ikke nok af dit potentiale
- Du bruger ikke dit personlige præstationsmønster
Jo højere IQ, desto større risiko for mistrivsel og boreout.
Jo bredere og større potentiale, desto mere uforløst.
Jo mindre match mellem dit præstationsmønster og dit aktuelle job, desto større risiko for mistrivsel.
Du mistrives, fordi du ikke bruger din intelligens optimalt
Mistrivsel behøver ikke at skyldes stress eller dårligt arbejdsmiljø. Det kan også hænge sammen med, at du ikke bruger dig selv og dit potentiale optimalt.
En hyppig årsag til mistrivsel hos de 10 % bedst begavede er understimulering og kedsomhed, som kan kamme over i boreout. Det rammer især de mest intelligente, fordi de har en stejl indlæringskurve og derfor hurtigere løber tør for både opgaver og udfordringer.
Når du er understimuleret og keder dig i længere tid, kan du få symptomer, der ligner udbrændthed eller depression. Fordi du ganske enkelt ikke har lyst til at stå op og gå på arbejde. Og fordi du bliver træt og drænet for energi, når du alligevel tropper op og pligter dig igennem endnu en arbejdsdag.
Har du en højere IQ end gennemsnittet, svarer det til at du har en racerbil mellem ørerne: Du tænker hurtigere og når hurtigere frem til løsningen. Din løsning er måske også smartere og mere innovativ, end den andre kunne nå frem til. Hvis du ikke kan bruge din intellektuelle kapacitet, tvinges du til hele tiden at holde i kø.
Desuden kan du være intelligent i ‘højden’, bredden og/eller dybden, som du kan læse mere om her:
Jamen, intelligens er jo mange ting…
Tjek selv, hvor meget du keder dig på jobbet: Boreout-testen
Du mistrives, fordi du ikke bruger nok af dit potentiale
Der er flere måder at være intelligent. Og frem for alt: Intelligens er et potentiale. Du kan bruge det – og trives. Eller du kan forsømme det – og mistrives. Til gengæld behøver du ikke at bruge hele dit potentiale på jobbet – du kan sagtens stimulere og udfordre dig selv i din fritid.
Når personer i mistrivsel får en jobkonsultation eller opstarter et udviklingsforløb, kommer de bl.a. igennem en selvevaluering af de 7 intelligenser – der her betragtes som potentialer. Vi bruger personens prioritering af dem til at identificere, hvad der giver mest energi.
Højeste score = højeste prioritet = skal stimuleres oftest, fordi det giver mest energi.
Laveste score = laveste prioritet = skal begrænses, fordi det faktisk kan dræne for energi.
Når du gør noget konkret for at stimulere de forskellige intelligenser – hver dag, hver anden dag osv. – sker der hurtig en mærkbar forbedring. Du får mere energi. Og en vigtig sidegevinst: Du bliver også i bedre humør og får mere følelsesmæssigt overskud til at håndtere situationer på jobbet og i familien.
Du skal være opmærksom på, at du kan have nedprioriteret en side af din intelligens, fordi du tager hensyn til din partner, familie eller af andre praktiske grunde. Det kan være stereoanlægget er kommet i kælderen eller er blevet skrottet, du ikke får trænet så tit, som du har behov for, eller du arbejder i en betonbygning i et industrikvarter og savner en smuk udsigt. Dit hensyn til andre sker på bekostning af dine egne behov, og derfor har det også en pris. Nogle gange en meget høj pris, som har en negativ effekt på din trivsel.
Du mistrives, fordi du ikke bruger dit personlige præstationsmønster
Hvis dit aktuelle job ikke passer til dit personlige præstationsmønster, er der stor risiko for mistrivsel. Fordi du hele tiden er tvunget til at arbejde på en måde anden måde, end det der falder dig naturligt. Eller du kæmper konstant med dårlig samvittighed og impostor-følelser – og frygt for at blive fyret! – fordi du præsterer på en anden måde, end dine kolleger gør.
Mistrivsel forekommer oftest hos personer med mest af det springvise præstationsmønster, fordi de er drevet af lyst, mening og personligt engagement. De har nærmest kronisk dårlig samvittighed over ikke hele tiden at kunne være topeffektive, som når de er i flow. Værst er det, når de ikke kan komme i gang og bruger lang tid på diverse overspringshandlinger eller bare sidder og stirrer ind i skærmen uden at få lavet noget. De kan også få dårlig samvittighed over, at få gjort en hel masse på kort tid, som deres kolleger ikke har haft tid til at gøre eller bare aldrig har fået gjort.
Det springvise mønster kan især give dårlig samvittighed og mistrivsel, når kollegerne præsterer meget stabilt og/eller chefen har mest af det svingende præstationsmønster og derfor fokuserer på kortsigtede resultater og deadlines.
Test selv dit præstationsmønster.
