3 tykke tabuer ingen taler om på arbejdsmarkedet

Tre ting, man ikke taler om på jobbet

Der synes at være (mindst) tre ting, man ikke taler om på arbejdspladserne:

1. At man er hurtigere og smartere end kollegerne – høj IQ
2. At man keder sig og savner udfordringer – boreout
3. At man ikke ved eller kan alt – impostor–komplekset

Jeg hører det igen og igen i forskellige varianter. Det triste ved historien er, at der ikke bliver talt om det, så de begavede, dygtige medarbejdere får ikke udfoldet deres potentiale. Tværtimod lukker de ned, fordi de føler sig forkerte. Eller de oplever ligefrem at blive fyret.

Tragisk for den enkelte og et stort spild af ressourcer for virksomhederne og samfundet som helhed.

Læs også:
Kedsomhed er et kæmpe spild på arbejdspladserne
Hvad gør du, når du er hurtigere end kollegerne?
Ubevidst begavet – derfor føler du dig dum

1. Du må ikke sige noget, de andre ikke forstår

Det er en hyppig oplevelse blandt de begavede, at de under møder får sagt noget, som de andre ikke forstår. Fordi de springer direkte fra A til Z uden mellemregninger. Men de andre skal lige bruge et kvarter på at diskutere K, andre mener, at F er besværlig, og nogle synes ikke man skal længere end til P.

I praksis får mange begavede derfor en oplevelse af at blive ignoreret og overhørt. De kan – paradoksalt nok – føle sig dumme, fordi de åbenbart ikke kan forklare tingene, så de andre forstår, hvad de mener. Eller de oplever, at når de andre er færdig med at snakke om F, K og P, så er der en anden, der siger, at man skal hen til Z – og SÅ forstår de andre det.

I skolen fik du måske at vide, at du talte for meget, at de andre også skulle være med og have lov til at sige noget. Du fik skyld for at bruge mange fremmedord, blev kaldt professor eller fik at vide, at du lød snobbet. Det var i hvert fald ikke ok at tale, som du gjorde. Så du lærte at tie stille og lade de andre snakke.

Eller du har vænnet dig til, at du skal forklare de samme – for dig simple pointer – på flere måder. Flere gange.

Parrentes bemærket: En del begavede undervisere har ingen problemer med at gøre sig forståelig over for eleverne, mens det kan være vanskeligt at forklare noget til kollegerne. Fordi de går ud fra, at kollegerne da har let ved at forstå dem. Men nej.

Læs også:
Hvorfor forstår de ikke, hvad jeg siger?
Belastende begavet – hvad sagde jeg?!
Belastende begavet “Jeg føler mig hele tiden for meget!”

Tjek selv, om du er Belastende begavet

 

2. Du må ikke sige, at du keder dig

En af bagsiderne ved at have en højere IQ end de fleste kan være, at man er hurtigere til at løse opgaverne. Indlæringskurven er stejlere (f.eks. 84 mod gennemsnittet på 50). Så man bliver hurtigere færdig, og hvad skal man så lave?

I skolen fik du måske bare flere af de samme kedelige opgaver. Ikke noget, der var udfordrende eller krævede, at du anstrengte dig synderligt. En del af de (højt) begavede er kommet igennem folkeskolen uden at lave lektier. Det var kedeligt. Nogle af dem dalrede igennem folkeskolen og tog sig først for alvor sammen, da afgangseksamen kom tæt på. Og så fik de okay karakterer. Selvom de ikke have lavet noget.

Nogle af os kommer til at kede os, når vi skal lytte til en underviser. Fordi det simpelthen går så laaangsomt. Når man hører podcasts, kan man skrue op for hastigheden, men det kan ikke med en levende underviser. Og så sidder vi og gaber kæberne af led. Eller mister koncentrationen og tænker på alt muligt andet.

På jobbet kan du opleve begge dele: Opgaverne er for kedelige, og møderne er for langtrukne.
Men du kan ikke rigtigt sige det højt…

Læs også:
Derfor rammer boreout især de begavede
Belastende begavet – fri os for lange møder!
3 grunde til, at pseudoarbejde er værre for de begavede

Prøv selv Boreout-testen

3. Du må ikke indrømme, at der er noget, du ikke kan eller ved

Impostor-fænomenet er en slags professionelt mindreværdskompleks, der blev opdaget af Pauline Clance og Suzanne Imes allerede i 1970’erne. De impostor-ramte har en oplevelse af, at andre omkring dem er meget mere intelligente og dygtige, så ofte holder de sig selv tilbage.

• De impostor-ramte lader være med at sige noget, for sæt de nu siger noget forkert?
• De virker perfektionistiske, fordi de er så opsatte på at undgå at lave fejl
• De lader være med at påtage sig udfordrende opgaver, for hvad nu hvis de ikke kan leve op til andres (og egne) høje forventninger?
• De kan ikke tage imod ros og anerkendelse, fordi de ikke selv synes, at deres indsats er noget særligt
• De sammenligner sig med andre, som de overvurderer, mens de undervurderer egne evner og IQ
• De stresser sig selv ved at være overforberedte, fordi de er bange for at blive spurgt om noget, de ikke ved
• De går rundt med knuder i maverne, fordi de gruer for, hvornår andre opdager, at de slet ikke er så kompetente.

På nogle arbejdspladser og i akademiske miljøer kan der være en kultur, hvor alle for enhver pris skal virke selvsikre, kompetente, og som om de ved alt.

Og så rækker man jo ikke frivilligt hånden op og siger “Det ved jeg ikke” eller “Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg ikke sikker på, om jeg kan”.

Læs evt. også:
4 myter om høj IQ, de begavede selv tror på
5 faktorer, der fremmer impostor-fænomenet
Derfor rammer impostor-fænomentet især de højtbegavede
Usikker impostor blandt selvsikre kolleger

Prøv selv Impostor-testen