Hvorfor er det ekstra svært for impostor-ramte at være jobsøgende?
Impostor-fænomenet er en slags professionelt mindreværdskompleks, som påvirker dig ekstra meget, når du er jobsøgende.
Her er de 5 grunde til at det spænder ben for dig på jobmarkedet:
- Perfektionisme
- Lav selvtillid/lavt selvværd
- Du undervurderer dig selv
- Du kan ikke selv se dine evner eller bidrag
- Du har svært ved at internalisere ros
Hvorfor og hvordan kommer det til udtryk i jobsøgningen?
Og hvad kan du gøre ved det?
Ad 1. Perfektionisme hæmmer impostor-ramte
Perfektionisme kan i praksis forhindre jobsøgende i at søge stillinger, fordi de ikke selv mener, de lever 100 % op til samtlige kvalifikationer og jobkrav. Hvis impostor-ramte perfektionister ikke føler sig sikre på, at de har en reel chance for at få jobbet, bliver risikoen for at få afslag (= fejle) større, end de kan overskue, og så er det bedst slet ikke at søge.
Allerede i 1970’erne påpegede Pauline Clance perfektionisme som en del af impostor-fænomenet. Frygten for at begå fejl, dumpe til eksamen og samtidig stille enormt høje krav til sig selv var markant.
Lige netop her er en bias, fordi impostor-fænomenet rammer kønsmæssigt skævt. Mænd synes at have større faglig selvtillid og scorer i flere målinger også lavere i impostor-testen end deres kvindelige kolleger. (Den første danske forskning er på vej her.) Clance fandt det især blandt kvindelige studerende og højt præsterende klienter.
I rekrutteringsbranchen er det også almindeligt kendt, at kvindelige ansøgere er mere perfektionistiske og helst vil kunne tikke alle krav af, mens mandlige ansøger er mere tilbøjelige til at søge jobs over deres kompetenceniveau. Som en headhunter udtalte, da han så min model:
Hold op, hvor møder jeg mange af dem der!
Han pegede på øverste venstre hjørne. Alle statistikker viser stadig, at der er flere mænd blandt lederne på de øverste organisatoriske niveauer.
Hvad gør du ved det?
En af mine jobsøgende, kvindelige klienter fik som hjemmeopgave at fyre perfektionisten. Det gjorde hun til perfektion med en formel opsigelse inkl. saglig begrundelse, opsigelsesvarsel og fritstilling. 😊
Ad 2. Impostor-ramte har lav selvtillid
Lav selvtillid og/eller lavt selvværd modsvarer det engelske self-esteem, som ifølge en del forskning er et grundlæggende personlighedstræk (trait) ved personer ramt af impostor-fænomenet.
Særligt i jobsøgningssituationen kan det være en hæmmende faktor, fordi de impostor-ramte har svært til at se og tro på deres egne evner og kompetencer.
Jeg kan jo ikke sælge mig selv!
At skulle sælge sig selv er blevet et udbredt begreb i jobsøgningen, som især de introverte og impostor-ramte kæmper med. På det ekstroverte jobmarked. Men i min verden er det altså kun prostituerede, der sælger sig selv, og de er i øvrigt meget bevidste om kun at sælge deres krop og bestemte ydelser, den indgår i. Så nej, du skal ikke sælge dig selv. Kun din arbejdskraft og din tid.
Hvad gør du ved det?
Dokumentér dine succeshistorier med PARK-modellen. Det gælder både fagligt fra større projekter, komplekse problemstillinger m.v. og fra private koordineringsopgaver som at arrangere en rund fødselsdag eller være spejderleder i gennemført møgvejr. Problem, Action, Resultat. Så kan jeg evt. hjælpe dig med K for kompetencer, for dem har impostor-ramte tit svært ved selv at få øje på.
Ad 3. Impostor-ramte undervurderer sig selv
Tendensen til at undervurdere egne ever og konkrete præstationer ser jeg ofte hos de 10 % bedst begavede og impostor-ramte. Fordi de ikke selv kan se, hvad de er gode til.
Tværtimod tror de, at det, der er nemt for dem, også er nemt for alle andre. Men det er det ikke.
Det var et faktum, som David Dunning og Justin Kruger slog fast i deres fire studier i 1980’erne. De opdagede Dunning-Kruger-effekten, som er det modsatte af impostor-fænomenet, nemlig dem, der konsekvent overvurderer deres egne evner og præstationer. De tror tilmed, at de andre tager fejl, og de selv har ret, antageligt pga. overdreven og ubegrundet selvtillid.
Dem, der målbart og beviseligt præsterede bedst i de fire studier, havde til gengæld de metakognitive kompetencer, som gjorde det muligt for dem mere nøgternt at sammenligne de andres besvarelser med deres egne. Og derefter opjustere deres vurdering af, hvor godt de havde klaret det.
Hvad gør du ved det?
Den her anbefaling bliver mellem os: Tag en IQ-test. Bare for sjov og en dag, du lige er i humør til det. Formålet er ikke, at du skal bevise, du kan blive medlem af Mensa. Det er kun for, at du kan få et tal på din IQ, så du helt faktuelt kan forholde dig til, hvor du ligger på skalaen. Sammenlignet med det flertal, der omgiver dig. 😉
Ad 4. Impostor-ramte kan ikke se egne evner
Det er et gennemgående træk hos impostor-ramte, at de er tilbøjelige at give ydre årsager, held og tilfældigheder æren for det, der er gået godt. Det har i hvert fald ikke noget at gøre med deres evner, kompetencer, eller hvad de har udrettet i løbet af deres arbejdsliv. Den kobling er de ganske enkelt blinde for.
I Clance og andres undersøgelser var de impostor-ramte bange for, at næste gang ville det gå galt. Eller de mente, at de var blevet optaget på studiet pga. en administrativ fejl. At det kun var et spørgsmål om tid, før de blev gennemskuet og smidt ud.
Tilsvarende har jeg i de seneste 14 år talt med mange dygtige mennesker, som ikke kan sætte ord på, hvad de egentlig kan. Tværtimod oplever de et gab mellem deres jobpræstationer og de formodede forventninger til dem. De tør ikke spørge chefen, om de gør det godt nok. Så frygten for fyring vokser sig større for hver dag.
Hvad gør du ved det?
Du vil sikkert ikke bryde dig om de to anbefalinger her, men prøv alligevel:
- Få andre til at læse og vurdere dine ansøgninger. Der er sikkert ikke er nær så kritiske, som du selv er. Bed dem gerne sætte deres ord på, hvad de synes er gode ved dem.
- Få skriftlig feedback fra 6-10 personer du respekterer og godt kan lide. Du kan spørge tidligere chefer, kolleger og samarbejdspartnere.
Ad 5. Impostor-ramte kan ikke internalisere ros
Personer ramt af impostor-fænomenet har ekstraordinært svært ved at tage imod ros og anerkendelse. Samtidig med at de ofte hungrer efter et få boostet deres nødlidende selvtillid.
Det var J.C. Harvey, der i 1981 introducerede Harvey Impostor Phenomenon Scale med 14 udsagn, der havde fokus på den manglende evne til at internalisere succes. Det er imidlertid kun et af aspekterne ved impostor-fænomenet.
Jobsøgende impostor-ramte har svært ved at anerkende deres tidligere gode erfaringer og kan have en oplevelse af starte helt forfra, hver gang de skal skrive en jobansøgning. Selv et relativt langt og velunderbygget CV kan fuldstændigt miste betydning. I deres egne øjne.
Din indre erfarings-tavle kan være visket helt ren, så du ikke aner, hvad du skal skrive. Beklageligvis er det underordnet, hvad dine nære forsøger at forsikre dig om, for du kan ikke høre noget. De rosende ord er bare luft, der ikke har noget med dig at gøre. Derfor bliver jobsøgning en mental tortur, du udsætter dig selv for uge efter uge. Uden at kunne se noget lys for enden af job-tunnelen…
Hvad gør du ved det?
Her bliver du nødt til at tage din skriftlige feedback fra ovenstående øvelse og se, hvilke ord der går igen. Det kunne jo tænkes, at nogle af dem var enige og har ret i deres fælles opfattelse af dig. Læs det højt og repetér det.
En anden mulighed er en mental U-vending, som er en særlig øvelse, jeg har udviklet og brugt til hundredvis af impostor-ramte siden 2012. Den virker på de individuelle, negative overbevisninger, der fungerer som brede sorte motorveje i din hjerne. Dem gør vi noget ved.
Prøv selv IMPOSTOR-TESTEN
