Foto: Ann C. Schødt
Hvad er boreout?
Alle kan jo kede sig lidt, når de skal løse rutineprægede opgaver eller ikke har så meget at lave på jobbet. Det er til at leve med. Men hvis det sker for tit og i for høj grad, får det større effekt og kan kamme over i boreout. Boreout blev oprindeligt opdaget og navgivet af Rothlin og Werder i 2008. De definerede boreout ud fra tre kriterier:
- Kedsomhed
- Manglende udfordringer
- Manglende professionel interesse (motivation)
Kedsomheden hænger sammen med at have for lidt at lave, men også at arbejdet er meningsløst, kedeligt og monotont. De manglende udfordringer hænger sammen med medarbejderens opfattelse af at være overkvalificeret til de givne opgaver. Den manglende professionelle interesse omfatter både arbejdsopgaverne, firmaet og personens karriere.
De fandt det særligt udbredt blandt hos kontoransatte, som ikke havde meningsfuld menneskelig kontakt i deres arbejde. Andre tegn på boreout var, at personerne forsøgte at ‘strække’ opgaverne, udfylde arbejdstiden med private gøremål og se ud som om, de havde travlt.
I 2015 undersøgte Stock det nærmere og definerede boreout som en negativ psykologisk tilstand med tre elementer:
- Jobkedsomhed
- Krise pga. manglende mening
- Krise pga. manglende vækst
Kompanjes undersøgelse i 2018 har vist, at det ikke kun rammer kontoransatte, men også læger og sundhedspersonale, der oplever at deres arbejde ingen effekt har, men blot er ‘som at støve af’. Faktisk viste undersøgelsen at personale på akutmodtagelsen – trods stort arbejdspres – oplevede større mening, fordi arbejdet handlede om liv eller død.
Spørgsmålet er, hvornår kedsomheden kammer over i boreout og får negative konsekvenser for din trivsel og produktivitet.
Som udgangspunkt sker det, når kedsomheden får mere vedvarende/kronisk karakter og tegnene på boreout påvirker dit helbred, så du får symptomer, din læge ikke lige kan forklare.
Hvordan kan man måle boreout på jobbet?
Rothlin og Werder identificere boreout ud fra 10 spørgsmål, som man kunne svare ja eller nej til. Det er de 10 spørgsmål, jeg i 2015 valgte at graduere på en 5-skala, så man samlet kunne score mellem 10-50 point. Jeg kaldte den Boreout-testen.
Et hold forskere – Poirier, Gelin og Mikolajczak – har i 2021 udviklet en 4-faktor model til at måle boreout hos fransktalende. De kalder testværktøjet Work Bore Out Scale – WBOS – og sammenholder svarene for køn (M/K) og generationer (født før eller efter 1980).
De 4 faktorer i modellen er:
- Selvfølelse (self-esteem)
- Depression
- Opfattet hjælpeløshed
- Opfattet selvstændighed (self-eficcacy)
De fandt klare sammenhænge til lav selvfølelse, tegn på drepression, en oplevelse af ikke at kunne ændre sin situationen samt at være ude af stand til at bruge sine kompetencer, være effektiv og nå arbejdsrelaterede mål.
I en arbejdslivsundersøgelse fra 2018 svarer 32 % af respondenterne, at i de seneste uger har kedet sig en eller flere gange på jobbet. Men derfra og til at være ramt af boreout, er der heldigvis stadig langt.
Hvilke konsekvenser kan boreout have?
Når jeg har meget boreout-ramte klienter i forløb, kan jeg typisk se det i personlighedstesten som:
- Lav score på mental og fysisk energi – personen er blevet/bliver drænet af at gå på arbejde
- Lav score på humørstabilitet – humøret svinger og er tit dårligt
- Lav score på optimisme – personen har mistet troen på, at det kan blive bedre og er pessimistisk
- Lav score på kontakt – en tendens til at holde sig for sig selv eller ligefrem isolere sig på jobbet
- Lav score på konstruktiv holdning – mindre tillid til kollegerne og deres forståelse
Pessimismen og det svingende/dårlige humør ligner depression, mens den lave energi gør, at boreout kan ligne stress og udbrændthed. Men det er også bekymrende, at personen begynder at trække sig socialt. Det kan hænge sammen med skyldfølelsen over ikke at være lige så glad for sit arbejde som kollegerne. Man kan skamme sig over at have for lidt at lave eller være hurtigere end kollegerne.
Læs også: Hvad gør du, når du er hurtigere end kollegerne?
For en del skader boreout også selvfølelsen og selvtilliden, fordi de begynder at tvivle på deres egne evner. Det er imidlertid svært at sige, hvad der er hønen, og hvad der er ægget her. Impostor-ramte med lavt selvværd og lav professionel selvtillid kan nemlig være tilbøjelige til at søge jobs, de allerede fra dag et er overkvalificerede til, og så kommer de hurtigere til at kede sig. Det gælder især perfektionistiske kvinder.
Læs også: 5 fatale grunde til, at du keder dig
Hvornår skal du søge andet arbejdet?
Det største problem ved boreout er tilsyneladende, at du bliver for længe i jobbet. Alt for længe. Og dermed bliver det kun værre. Fordi det går ud over din faglige selvtillid, og så bliver det mere usandsynligt, at du vil brænde igennem til jobsamtalerne. Afslagene kan påvirke din selvtillid meget negativt, og på den måde bliver boreout en negativ spiral, du ikke selv kan slippe ud af.
Derfor er min anbefaling ud fra din score i boreout-testen:
- Hvis du scorer mellem 25-29 kan du begynde at se dig om efter andre udfordringer – internt eller eksternt
- Hvis du scorer mellem 30-39 skal du gøre alt, hvad du kan for at forbedre din nuværende jobsituation, men måske vente med at søge andet job, til du har mere overskud og tilstrækkeligt med selvtillid
- Hvis du scorer mellem 40-50 er du så hårdt ramt, at det faktisk er bedst at vente med at søge jobs.
I svære tilfælde af boreout kan det være nødvendigt med en sygemelding, fratrædelsesordning, eller at du siger op uden at have et andet job. Fordi hver eneste arbejdsdag i det kedelige job tærer så meget på dig, at det ikke bare giver ovenstående symptomer (stress, udbrændthed, depression), men også gør dig helt uendelig træt og går ud over dit helbred. Det kan tage mange måneder at komme tilbage til den, du var før det kedelige job.
Konklusionen er altså, at jo før du kan handle på din kedsomhed, desto bedre er det. Og jo større er sandsynligheden for, at du kan forebygge boreout.
Prøv selv Boreout-testen
