Hvornår skal du søge et nyt job?

For de fleste er det en svær beslutning for alvor at søge et nyt job, fordi det har vidtrækkende konsekvenser. Uanset om du bliver eller siger op. Uanset om det er yderst velovervejet eller totalt impulsivt.

For mange af dem, der får en jobkonsultation eller er i udviklingsforløb, bliver beslutningen også besværliggjort af, at der er både fordele og ulemper. Både ved at blive og sige op. Så billedet er mudret og valget uoverskueligt.

For at gøre det mere overskuelig og målbart, kan du forholde dig til de tre overordnede områder:

  1. Selve jobbet
  2. Samarbejdet
  3. Rammerne

Herunder kan du forholde dig til:

  1. Din generelle jobtrivsel
  2. Dine samarbejdsrelationer
  3. De ydre rammer og vilkår

Det bliver også mere konkret, hvis du kan sætte tal på, f.eks. fra 1-10, hvor 1 er elendigt, 10 er fantastisk og 5 er på det jævne/acceptabelt. Hvis din generelle jobtrivsel er omkring 3, kan det opvejes af, at dine samarbejdsrelationer er 7 og de ydre rammer og vilkår måske 5. Men hvis summen af de 3 tal derimod er under 10, er det nok på tide, du ser dig om efter et nyt job.

 

Når din generelle jobtrivsel er i bund

Det er på tide at søge nyt job, når din jobtrivsel er så dårlig, at det går ud over dit helbred. Uanset om det er fysisk eller mentalt. For helt overordnet må dit arbejde aldrig belaste dit helbred.

Tommelfingerreglen er, at du altid skal have energi til et liv efter arbejde. Med overskud til at være god partner, forælder eller pleje dine interesser. Så hvis du er fuldstændigt brugt op, når du har fri, og ikke har energi til andet end fastfood og flimmer, så er den gal. Som i helt gal. Også hvis du snerrer ad din partner og råber ad dine børn. Jo oftere det sker, desto mere skal du tage det alvorligt.

Det er heller ikke meningen, at du skal få ondt i maven eller dit humør dykker ved tanken om dit arbejde. Slet ikke, hvis det gentager sig hver søndag eftermiddag og forværres totalt mandag morgen. Du skal som minimum være neutralt indstillet, når du er på vej på arbejde.

Prøv at skabe overblik over dit jobindhold ved at dele det op i:

  1. Det, der giver dig energi/ fremmer din arbejdsglæde
  2. Det, der dræner dig/gør at du mistrives

For hvert punkt på liste 2. kan du undersøge, om det er noget, du på nogen måde kan ændre og i så fald hvordan og hvornår.

Hvis der er en klar overvægt af drænende faktorer, du ikke kan gøre noget ved, er det på tide at søge et nyt job. Hvis dine samarbejdsrelationer er gode og rammerne acceptable, haster det lidt mindre. Men mærk efter. Og tal gerne med en ven eller din partner om det.

Mistrivsel i jobbet kan også skyldes kedsomhed, der er ved at kamme over i boreout. Tegnene på boreout ligner stress og udbrændthed.

Hvis du scorer 30+ i boreout-testen, er det på tide at se dig om efter andre udfordringer. Hvis du scorer 40+ skulle du have gjort det noget før, for nu mangler du energi og selvtillid til at søge noget andet – skynd dig at skrive til mig, så jeg kan hjælpe dig!

Prøv Boreout-testen

 

Dine samarbejdsrelationer er belastende

Din vigtigste samarbejdsrelation er altid den til din chef. Hvis den relation er anstrengt, kemien dårlig og tilliden lav eller helt fraværende, vil det kun være et spørgsmål om tid, før det går skævt.

Så uanset årsagen: Se dig om efter en anden chef.

I større virksomheder kan det være muligt at skifte til andre områder eller afdelinger. I mindre virksomheder er det svært, så her handler det om, at du hele tiden er opmærksom på, hvad du er nogenlunde ok med, og hvornår dine – måske utydelige – grænser bliver overskredet.

Du kan spørge dig selv: Hvor længe kan jeg holde det her ud?

Tilsvarende hvis samarbejdsrelationerne til dine allernærmeste kolleger er dårlig. Især hvis I deler kontor.

Her kan der dog nogle gange være en mulighed for at tale med din chef om din dårlige relation til kolleger. Jeg har flere gange hørt om kolleger, der med deres negative indstilling, dårlige humør, evindelige brok og meget dominerende facon kan forpeste arbejdsklimaet for alle på kontoret. Kollegaen kan have alle mulige grunde til det, men det er hans/hendes eget ansvar og skal ikke være et problem for alle andre.

Hvor meget du kan holde til og hvor længe, hænger tæt sammen med, hvor påvirkelig/sensitiv du er. I personlighedstesten ses det som:

  • Lav score på mental modstandskraft – du har ikke så meget filter på og tager (næsten) alt ind
  • Lav score på personlig bearbejdning – det kan tage lang tid for dig at bearbejde dårlige oplevelser

Jo lavere scores, desto mere belastende er det for dig at have dårlige samarbejdsrelationer på jobbet. Og desto vigtigere er det også, at du finder en løsning så hurtigt som muligt.

 

De ydre rammer og vilkår forringes

Det er individuelt, hvilke fysiske rammer vi trives med. Nogle – mest introverte – trives på et lille enekontor, hvor de kan lukke døren og arbejde uforstyrret i længere tid ad gangen. Andre – mest ekstroverte – trives bedst på kontor sammen med andre, så de lynhurtigt kan dele deres tanker, stille spørgsmål eller få sparring på en problemstilling.

Vilkår kan ændres. F.eks. hvis arbejdsgiveren vælger at indføre storrumskontorer med flyverpladser. For introverte kan det som udgangspunkt være forstyrrende nok med et fælleskontor, men hvis du samtidig skal begynde hver morgen med at finde en plads, indstille stol og bordhøjde, så det passer til dig og finde dine personlige arbejdsredskaber og småting frem, kan det være ekstra stressende. Det kan – igen især for de mere påvirkelige – være belastende og skabe indre uro. Måske ligefrem øge en grundlæggende utryghed.

Hvis du har meget af det stabile præstationsmønster, har faste rammer, rutiner og forudsigelighed ekstra stor betydning for din trivsel. Og så kan selv små ændringer i rammer og vilkår blive en kilde til uro og ubehag. Som gør dig mindre effektiv.

Hvis du har meget af det svingende præstationsmønster, kan flere møder uden agenda eller en ændring af bonusordningen få negativ effekt på din arbejdsglæde. Fordi de stjæler din tid og gør dig mindre motiveret. Du er nemlig primært drevet af at nå mål og skabe resultater.

Hvis du derimod har mest af det springvise præstationsmønster, kan indførsel af et nyt tidsregistreringssystem gøre dig totalt demotiveret. Fordi det ikke passer til din måde at arbejde i ryk og være effektiv i flow. Så tidsregistrering giver absolut ingen mening.

Den slags ændringer af dine rammer og vilkår kan derfor presse dig unødigt, mindske eller helt eliminere din arbejdsglæde og trivsel.

Og så kan det være på tide, du søger nyt job…

Tjek dit personlige Præstationsmønster

 

Læs også:

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading