Corona-krisens kedelige konsekvenser…
Corona-krisen har efterhånden haft voldsomme konsekvenser for flere brancher; rejse- og flybranchen, hotel- og restaurationsbranchen og her i november er det gået hårdt ud over minkavlerne og relaterede erhverv.
Her er et notat fra de Danske A-kasser om Udviklingen i ledigheden fra den 23. oktober 2020. Af notatet fremgår blandt andet:
Det er også væsentligt at huske, at nogen af dem, der i perioden er blevet opsagt, er blevet
opsagt fra stillinger med funktionærlignende vilkår. Dvs. at de har opsigelsesvarsler på
typisk tre til seks måneder. Og de tæller først som ledige efter opsigelsesperioden. En person
med seks måneders opsigelsesvarsel, som er opsagt 1. maj, vil således først være ledig fra 1.
november.
Så tallene kan nå at stige drastisk i november. Men den del er blot tal.
Når du mister jobbet og din identitet
Noget helt andet er at være den person, der har mistet sit job. Med alt, hvad det fører med sig af forandringer. I løbet af mine over 30 år på arbejdsmarkedet har jeg selv nået at opleve det flere gange.
Når du mister dit job, mister du også din professionelle identitet.
Jeg har før skrevet om, hvorfor det er så svært at skabe (varige) forandringer:
- 4 grunde til, at impostor-fænomenet ikke bare går over
- Impostor-fænomenet: 3 grunde til, at du ikke kan tænke positivt
- Hvordan får du gennemført forandringen og nået dine mål?
Men når du mister dit job, bliver du ufrivilligt udsat for en kæmpemæssig forandring i dit liv, som ikke kan undgå at få markante konsekvenser den anden vej rundt:
- Din personlighed – det påvirker bl.a. din identitet, din selvopfattelse, dit humør og din selvtillid
- Dine relationer – du mister kolleger og dermed en stor del af dit sociale liv og det kan også ændre balancen i parforholdet
- Dine handlingsmønstre – når du kommer ud af den vanlige sammenhæng, kan du ikke længere gøre, som du plejer
- Din frygt for fremtiden – der nu bliver uvis på ubestemt tid!
Det er i øvrigt noget af det, der kan få et ellers dvælende impostor-kompleks til at springe ud i fuld flor.
Hvordan reagerer du på forandringen?
Er du klar til at håndtere den?
Ad 1. Din personlig og identitetstabet
Ovenstående model har jeg konstrueret efter at have læst en del C.G. Jung og arbejdet med bevidstgørelse af skyggesider (som certificeret RelationsCoach). Jung bruger begrebet persona om “den maske eller rolle et menneske påtager sig i det sociale liv”.
I vores arbejdsliv har vi i høj grad en professionel identitet eller persona, som typisk består af faglige kompetencer, viden og de styrker i vores personlighed, vi selv er bevidste om. Derfor er det også nemt at forestille sig, hvad der sker i det øjeblik, hvor du mister dit job og muligheden for at blive set af andre, som du ønsker at blive opfattet.
Når masken falder sammen med din professionelle rolle og identitet, tipper balancepunktet i dit beviste selvbillede også:
- Dine bevidste svagheder kan blive tydeligere, fordi du skal søge jobs, du ikke nødvendigvis er fuldt kompetent til at bestride (endnu)
- Dine skyggesider kan blive mere synlige, fordi du ikke længere kan “gemme dig” bag en facade af faglige kompetencer
Du kan helt enkelt have en oplevelse af, at der ikke længere er nogen, der har brug for det, du kan og ved.
Og det kan så påvirke din personlighed:
- Dit ellers stabile – gode – humør bliver ustabilt, hvilket dine nærmeste ikke kan undgå at bemærke
- Din før så solide selvtillid mindskes og får et yderligere knæk for hver afslag på et muligt job
- Dit filter (personaen) bliver hullet eller mangler helt, så du bliver let påvirket og kan virke nærtagende – og føle dig mere sårbar
- Din optimisme slår uvilkårligt over i pessimisme, for hvordan skal det egentlig gå med økonomien, familien, dig selv og alt det andet?
Du kan måske ligefrem have en oplevelse af, at du forandrer dig så meget, at du har svært ved at genkende dig selv.
Ad 2. Dine relationer og dit sociale liv
Hvor du før havde en naturlig og helt legal plads i en social sammenhæng med kollegerne på jobbet, kan du opleve et stort tab, når du mister dit job. Fordi du plejede at snakke og have det sjovt med dine kolleger. Også selvom du var nødt til at arbejde hjemmefra og deltage i virtuelle møder.
Du hørte til i gruppen. Men det gør du ikke længere.
Hvor hører du så til?
Også dine roller i privatlivet forandres, når du ikke længere forlader hjemmet for at tage på arbejde. Når du kan blive der hjemme.
Når du ikke længere i samme grad forsørger familien. Og hverken ved hvornår eller om du bliver i stand til at gøre det igen.
Din rolle som partner ændres også. På grund af de ydre forandringer og alt det praktiske, konkrete i jeres samliv. Men også, fordi du forandrer dig.
Din rolle i samspillet med andre er ikke længere den samme. Og du bliver heller ikke ved at være den samme.
3. Dine handlingsmønstre og dit daglige liv
Når du ikke længere har et job, der kræver din tilstedeværelse de fleste af dine vågne timer på hverdagene (eller hvornår du nu var på arbejde), så bliver Plejer også brat aflivet! Der er næsten ikke noget, der ikke bliver forandret.
Vi har alle et helt grundlæggende valg: Vi kan fortsætte med at gøre, som vi plejer. Eller vi kan stoppe op og beslutte os for at gøre noget andet.
Det valg gælder også her, selvom det denne gang er nogle andre, der har truffet valget for dig.
Du kan hænge i med neglene og kæmpe af alle kræfter for at komme tilbage til det velkendte. Eller du kan gribe chancen for at gøre noget andet.
Og nej, jeg påstår ikke, at det er nemt. Det er det langt fra. Det kan tværtimod være både besværligt og hårdt. Du kan møde alle mulige forhindringer, fordomme, forventninger og få dine fantasier og forestillinger skudt i sænk adskillige gange.
Men min personlige erfaring er:
Hver gang jeg har mistet et job, har jeg fået et andet, der var bedre!
Din første handling kan være at tilmelde dig nyhedsbrevet her på siden, så du får min gratis CV-guide og også får 15 % rabat på jobkonsultationen.
Ad 4. Din frygt for fremtiden og hvad, den kan bringe
Din frygt for fremtiden er helt reel. Så du bliver nødt til at tage den alvorlig.
Hvad er det allerværste, der kan ske?
Det allerværste er – heldigvis – temmelig urealistisk, men ikke desto mindre er det godt at skrive det ned. Fordi det handler om din dybeste frygt. Og netop den kan gøre dig ubeslutsom og handlingslammet. Skriv alle dine allerværste forestillinger og skrækscenarier ned – så du får dem ud af hovedet, hvor de har tendens til at køre i ring og trække dig ned i en negativ spiral.
Hvad er det næstværste, der kan ske?
Det næstværste er derimod mere realistisk. Så her er det en god idé, at du gør dig seriøse overvejelser om, hvad du i givet fald vil gøre, hvis det faktisk sker. Du kan forberede dig og lægge en plan.
Ovenstående to spørgsmål er en del af den øvelse, jeg faciliterer mod slutningen af udviklingsforløbet (der måske kan sponsoreres af dit Jobcenter eller din snart forhenværende arbejdsgiver). Ligesom jeg hjælper med at udarbejde en realistisk og realiserbar Plan A, B og C (i forbindelse med coaching & sparring). Så fremtiden ikke bliver ved med at være så uvis og uoverskuelig.
Så din fremtid i stedet bliver til at håndtere og gå i gang med.
Og baseret på både mine egne og andres erfaringer ved jeg, at:
Hvis du byder forandringen velkommen, åbner du også op for, at den kan føre til noget godt.
