Definition af høj IQ
Hvornår er en IQ egentlig høj? Det er der ikke helt enighed om, hvis man søger rundt på internettet. Siden jeg begyndte mit arbejde i 2012, har jeg taget udgangspunkt i en tabel, jeg fandt på Mensas hjemmeside, som sammenligner tests med forskellige standardafvigelser (SA 15, 16 eller 24). Testen på Mensas side har en SA på 15, mens den på Illustreret Videnskab bruger SA på 16.
Med afsæt i en standardafvigelse på 15 gælder følgende:
- IQ 100 = gennemsnit
- IQ 110-115 = kvik normal
- IQ 119-128 = velbegavet, øverste 3-10 %
- IQ 130 og op = højt begavet
- IQ 131 og op = øverste 2 %, der kan blive medlem af Mensa
Da mange af de velbegavede oplever præcist de samme udfordringer som de højtbegavede, har jeg valgt at arbejde professionelt med udvikling af potentialet hos de 10 % bedst begavede, altså dem med en IQ fra 119 og op. Når jeg skriver blogindlæg, er det ud fra de øverste 10 % og dermed en høj IQ sammenlignet med normalområdet.
Definitionen af overspringshandlinger
Ifølge Den Danske Ordbog er en overspringshandling en mindre væsentlig handling som man udfører for at udsætte eller undgå det man egentlig burde eller har sat sig for.
Lad mig nuancere begrebet, for i praksis kan det også være:
- En distraktion – din opmærksomhed bliver fanget af noget grønnere græs end det, du var i gang med
- En omvej – der blæser en kraftig sidevind på internettet, så du kommer helt andre steder hen end planlagt
- En flugt – når pligten kalder og simpelthen er for kedelig til, at du kan tage dig sammen til at få den gjort
- Et ubevidst slip – din bevidsthed slapper af, og du får lyst til at gøre noget sjovere, mere udfordrende
- Et tilløb – du har svært ved at komme i flow, så i stedet får du ordnet nogle småting – der ikke haster
- En inspirationskilde – du taler med nogen, læser i en bog eller surfer lidt rundt på internettet
- En inkubationsteknik – du løber en tur, står under bruseren eller gør rent, og pludselig falder noget på plads, og så ved du præcist, hvad du skal gøre!
Overspringshandlinger er især udbredte hos personer med meget af det springvise præstationsmønster. Det sker i krisezonen, inden de kan komme i flow.
Ja, høj IQ og overspringshandlinger hænger sammen
Hvis der fandtes et mesterskab i overspringshandlinger, ville jeg genkende rigtigt mange af deltagerne. Flertallet af de 10 % bedst begavede har nemlig en del/meget af det springvise præstationsmønster. Og de kæmper med kronisk dårlig samvittighed. Især når mange af deres kolleger har det stabile præstationsmønster og bare går i gang.
Som en af tilhørerne til et foredrag forklarede mig:
Jeg har rigtigt meget af det springvise præstationsmønster. I virkeligheden kan jeg gøre en helt dags arbejde på tre kvarter… jeg har bare brug for de første syv timer til at komme i gang!
Det er også en kæmpe udfordring, hvis du først kan komme i flow sidst på eftermiddagen, når dine kolleger er gået og ikke længere forstyrrer dig. Eller som mange IT-udviklere har det – de kan bedst komme i flow omkring midnat, når der endelig er ro i huset. En forfatter skrev alle sine romaner mellem kl. 4 til 6 om morgenen, inden børnene vågnede.
Den store udfordring med det springvise præstationsmønster er nemlig at komme i flow og få lov at være super effektiv dér. Enhver forstyrrelse river en tilbage til start og burde være strafbart!
Nej, høj IQ og overspringshandlinger hænger ikke sammen
Nej, der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem høj IQ og overspringshandlinger.
De velbegavede og højt begavede kan nemlig også have mest af det stabile præstationsmønster – og være pligtopfyldende, ansvarsbevidste high performere. De går bare i gang uden overspringshandlinger af nogen art. Til gengæld er de dårlige til at holde fri og slappe af. Pænt irriterende at være gift med. 😉
Eller de kan have mest af det svingende præstationsmønster, så de er viljefaste, målrettede topperformere, der præsterer bedst under pres. De har til gengæld tendens til at udskyde tingene til deadline kommer foruroligende tæt på, og så er der slet ikke tid til overspringshandlinger. Når de har leveret det, de skulle, er de super gode til at slappe af.
Heldigvis har vi alle noget af mindst to præstationsmønstre, så det, vi har næstmest af, kan vi bruge som støtte til at få tingene gjort. Når vi skal.
Tjek selv dit: Præstationsmønster
