Belastende begavet og ikke som flertallet
Det er ikke i sig selv belastende at være begavet, men det er belastende at skille sig ud og konstant have en oplevelse af ikke at passe ind.
Når du er blandt de 10 % bedst begavede, er du – helt faktuelt – ikke som flertallet. Og derfor kan det være svært for dig at passe ind i de fleste sammenhænge – både professionelt og privat. Især hvis du ikke selv er klar over det.
Flertallet er den brede midtergruppe med en IQ omkring 100 (= 68,2 % jf. normalfordelingen). Hvis du befinder dig på en arbejdsplads, hvor de ansatte har en mellemlang eller lang uddannelse, ligger gennemsnittet sandsynligvis i den øvre ende af normalområdet. Afdelinger med specialfunktioner og særlig ekspertise inden for et bestemt område kan imidlertid tiltrække og kræve ansatte med en højere IQ. Og så lægger du nok ikke mærke til det.
Men på arbejdspladser med mange jobfunktioner og faggrupper, vil der være basis for en normalfordeling af IQ, der ligner den i befolkningen, og så ligger gennemsnittet altid omkring 100. Dér vil du skille dig meget ud.
Læs også: Er du begavet uden at vide det?
3 grunde til at du ikke passer ind
Der er overordnet 3 grunde til, at du som begavet ikke passer ind:
- Du har en højere IQ end dine kolleger – og din chef
- Du har nogle andre værdier – især retfærdighed
- Du har et andet præstationsmønster – og motiveres af noget andet
At du har en højere IQ gør dig anderledes end flertallet, men det er ikke i sig selv problematisk. Der findes rigtigt mange af de 10 % bedst begavede, som trives fint og aldrig ville kontakte mig. Fordi de er landet på en arbejdsplads og i en jobfunktion, hvor den gennemsnitlige IQ er højere end normalt, så de er som flertallet der, eller de har måske nogle gode sociale færdigheder og andre kompetencer, der gør, at de er blevet ledere.
Er du landet det rigtige sted?
Er du igen i et job, hvor du slet ikke får brugt dit potentiale?
Er du en stjerne, der forsøger at passe ned i en kasse?
Ad 1. Du passer ikke ind pga. din højere IQ
Når du ikke passer ind pga. din højere IQ, er der flere forklaringer. Måske er du slet ikke selv klar over, hvor høj din IQ er, fordi du ikke lige har fået den testet. Og du tænker ikke over det. For du har jo altid været sådan.
Jo, du er nok lidt hurtigere. Eller du ser nogle ting og sammenhænge, andre ikke lige ser. Det har du fået at vide. Nogle gange med beundring i stemmen. Andre gange med slet skjult irritation, fordi du får andre til at føle sig mindre begavede. Men du gør det ikke med vilje. Og det er deres følelse. Selv kan du faktisk føle, at det er dig, der er dum, når du tilsyneladende ikke kan forklare tingene på en måde, så andre kan forstå dig.
Nogle ser dig ligefrem som en konkurrent. Især de alfa-hanner og -hunner, der var vant til at dominere i skolen. Og de gør, hvad de kan for at holde dig uden for fællesskabet.
Dertil kommer, at du ikke rigtigt passer ind socialt, fordi du interesserer dig for noget andet end flertallet. Uanset om de andre så er til fodbold, reality-serier, Weber-grill, børneopdragelse, mode eller dansk popmusik. Det gør det svært for dig at falde ind i samtalen i frokostpausen. Endnu værre til firmaarrangementerne…
Læs også:
Hvad gør du, når du er hurtigere end kollegerne?
Ubevidst begavet: Derfor føler du dig dum
Belastende begavet: Forstår de ikke, hvad du siger?
Ad 2. Du passer ikke ind pga. dine værdier
Begavede har en overudviklet retfærdighedssans. Sådan er det bare. Og det kan give dem mange problemer.
Når jeg har nye klienter til opstart af et udviklingsforløb eller en jobkonsultation, begynder de med at prøve kompetence-kortene. Her er der 2 kort, der næsten altid bliver valgt:
- Lære og undersøge: Lærer hurtigt at udføre nye opgaver, udviser hurtigt forståelse for information osv.
- Fastholde principper og værdier: Bakker op om etik og værdier, udviser integritet, fremmer og håndhæver princippet om lige muligheder osv.
At lære og undersøge hænger naturligt sammen med behovet for at bruge hovedet og udfolde potentialet som begavet.
At fastholde principper og værdier – jah, når de begavede vælger det kort, er det typisk, fordi de har oplevet, at værdier og principper bliver kompromitteret. Ledelsen siger en ting – som stemmer overens med virksomhedens værdier – og gør noget helt andet – ofte også i strid med den pågældendes personlige værdier.
De begavedes typiske værdier er:
- Retfærdighed – at regler og retningslinjer skal gælde for alle og håndhæves tilsvarende principielt – ellers giver det jo ikke mening med regler!
- Ordentlighed – at man skal behandle hinanden ordentligt, hvilket ofte er sådan, som de selv ønsker at blive behandlet – især når de samtidig er særligt senstive/påvirkelige
- Ærlighed – at man som ansat er forpligtet til at give ærligt og uforbeholdent udtryk for det, man ser/hører/oplever og ting man kan forudse vil give problemer – hvilket andre sjældent ønsker at høre!
- Udvikling – at forstå og forbedre alt inden for ens sfære og ikke kun begrænset til ens eget arbejdsområde.
Dertil kommer så, at de ikke spiller det politiske spil…
Læs også: 4 grunde til at begavede ikke gør karriere
Hvilke jobs passer til de mest begavede?
Ad 3. Du passer ikke ind pga. dit præstationsmønster
Du passer ikke ind, fordi du ikke har det samme primære præstationsmønster, som dine kolleger. Derfor er det noget andet, der motiverer og driver dig, end det virksomheden og ledelsen lægger vægt på og belønner.
En typisk virksomhed har fokus på salg, kortsigtede resultater og deadlines. Hvilket forstærkes markant i større og især børsnoterede virksomheder, hvor der aflægges kvartalsregnskab og aktionærerne helst hele tiden skal have øget afkast af deres investering. Tilsvarende for virksomheder ejet af kapitalfonde. Det fremmer en kultur i virksomheden, der passer til det svingende præstationsmønster:
Personer med dette mønster vil trives med at arbejde under pres og være gode til at toppræstere – på kort sigt. Men ikke nødvendigvis til at tage det lange seje træk eller levere kvalitet. Det finder man til gengæld hos personer med det stabile præstationsmønster:
Begavet med stabilt præstationsmønster
Personer med det stabile præstationsmønster er drevet af pligt, ansvarsfølelse og samvittighed – vel at mærke den gode samvittighed. De planlægger og fordeler arbejdspresset jævnt, så de kan sikre sig at levere en kvalitet og service, de kan stå inde for.
Begavede med det stabile præstationsmønster vil typisk være high performere, fordi de arbejder hurtigt og effektivt og kan påtage sig at klare langt flere opgaver end deres kolleger. De trives til gengæld rigtigt dårligt med mange deadlines og kortsigtede løsninger, som går ud over kvaliteten og betyder, at tingene skal gøre om.
Kombineret med stærke værdier… uh, det bliver svært at være i.
Begavet med springvist præstationsmønster
Dem, der ofte mistrives mest, er dog begavede med det springvise præstationsmønster:
Det skyldes primært, at de er drevet af mening/formål, lyst og passion. De bliver totalt demotiverede, hvis de hver dag skal gøre noget, der for dem slet ikke giver mening. Meningsløsheden florerer især i ovennævnte virksomheder med enøjet og kortsigtet fokus på profit. Eller organisationer med et uoverskueligt omfang af pseudoarbejde – som f.eks. timeregistrering og andre former for tidskrævende rapportering, der ikke skaber værdi for kunderne.
At være nødt til at gøre noget, bare fordi man skal, selvom det ikke giver mening, og man slet ikke har lyst, er decideret drænende! Så begavede med det springvise præstationsmønster rammes ofte af mystiske varianter af stress, udbrændthed og depressionslignende demotivation.
Læs også:
To typer mennesker – eller mindst tre præstationsmønstre
Præstationsmønster: Drop to-do-listen og slug chokoladefrøen!
Derfor rammer impostor-fænomenet især de højtbegavede