Hvorfor siger du ikke op, når du længe har overvejet det?
Det virker jo ikke logisk. Men du kan have alle mulige grunde til at blive i et job, du grundlæggende ikke trives i. Selvom du for længst har mistet al motivation og arbejdsglæde.
De typiske årsager til at blive er:
- Gode kolleger – som du sætter pris på
- Rimelig god løn – de gyldne håndjern
- Arbejdspladsen ligger tæt på din bopæl
- Du har nogle særlige fordele – dem får du ikke andre steder
- Jobbet passer til din uddannelse – eller mangel på samme
- Du kan ikke skifte branche – dine kompetencer er for specialiserede
Du har sikkert søgt væk flere gange, men uden held. Du bliver ikke kaldt til samtale. Eller du er kun med i opløbet. Uanset hvor meget du anstrenger dig med ansøgninger og CV.
Så du bliver hængende. Og får det gradvist værre. For hver dag.
Kriterier for berettiget opsigelse
Nedenstående er en liste over berettigede og velbegrundede årsager til at sige op. Selvom du faktisk ikke har fundet et andet job. Endnu.
- Det er (alt) for hårdt for dig fysisk og helbredsmæssigt
- Arbejdspresset er for stort, og du når ikke at restituere mellem deadlines
- Når du kommer med forslag til forbedringer, bliver du ignoreret
- Dine ansættelsesvilkår er urimelige
- Du har længe savnet udfordringer og keder dig dagligt
- Du er (socialt) tvunget til at gøre noget ydmygende eller i strid med dine værdier
- Du er uenig med ledelsen på flere områder
- Du oplever uretfærdig forskelsbehandling af dig selv og dine kolleger
- Du går udelukkende på arbejde af mølædt pligt
- Du har aldrig brudt dig om lugten i bageriet, men du er tilsyneladende den eneste, som synes der lugter dårligt
- Du er ansvarsfuld og føler dig forpligtet til at gøre noget færdigt, men du kan sagtens undværes.
Jo flere af ovenstående kriterier, du kan genkende, desto mere haster det at gøre noget ved det.
Hvordan skal du sige op?
Selve opsigelsen er faktisk den letteste del: Det skal altid ske skriftligt pr. mail (eller gammeldags sneglepost). Aldrig mundtligt eller pr. sms.
Alle dine overvejelser inden – det er den svære del. Fordi du kan være ufatteligt meget i tvivl. Og spekulere dig gul og blå. Vende og dreje dine overvejelser. Inde i hovedet. Og måske også med dine nærmest. Der ikke rigtigt hører efter. De kan ligefrem synes, du skal blive. Uanset hvad.
Måske har du luftet dine tanker for en af dine nærmeste kolleger. Mødt en vis, begrænset forståelse. Hvorefter kollegaen vendte ryggen til og fortsatte sit arbejde. På bedre vilkår end dine.
Du er altså alene med dine overvejelser.
Hvorfor er det så svært for dig at sige op?
Tja, du er vel grundlæggende et ærligt, ordentligt og samvittighedsfuldt menneske, der ikke uden videre mister besindelsen og smider din opsigelse i et øjebliks vrede og frustration. Tværtimod. Du er nok nærmere tilbøjelig til at overveje tingene lige vel længe. Og spekulere i ring.
Dine mange spekulationer kan holde dig vågen.
- Har du nu også har ret til at sige op?
- Hvad vil dine nærmeste sige?
- Hvilke konsekvenser kan det have?
- Hvordan vil dine kolleger reagere?
- Skal du begrunde din opsigelse over for ledelsen?
- Hvad risikerer du ved at være ærlig om årsagerne til din opsigelse?
Lad mig gøre det en smule lettere:
- Ja, du har altid ret til at sige op. Så længe du overholder reglerne for det.
- Dine nærmeste må sige, hvad de vil. Det er jo ikke dem, der skal bestride dit job.
- Hvilke konsekvenser kan det få for dig at blive? Helbredsmæssigt, mentalt osv. Du bliver nødt til at tage hensyn til dig selv.
- Dine kolleger må reagere, som de vil. De har jo valgt at blive.
- Hvis der er helt konkrete grunde, ledelsen kunne vælge at ændre for at få dig til at blive – så måske. Ellers nej. Du har jo truffet din beslutning og ønsker ikke, de skal overtale dig til at fortsætte på du nuværende vilkår.
- Her må du imidlertid besinde og beherske dig. Medmindre du føler dig 100 % tryg, kan det være fornuftigt at holde dine årsager for dig selv.
I stedet for straks at brase ud med alle dine forvirrede og frustrerede tanker, kan du med fordel øve nogle neutrale ‘elevator-svar’:
Jeg har lyst til at prøve kræfter med nogle andre udfordringer.
Det var på tide for mig at komme videre.
Lidt mere ærligt, hvis dine værdier og din veludviklede retfærdighedssans er blevet kompromitteret:
Jeg kunne ikke rigtigt se mig selv i det længere.
Hvad så, når du har sagt op?
Det må du tage til den tid. Eller også må du lægge en plan og forberede dig på, hvad du så skal gøre. I hvilken rækkefølge. Om nødvendigt kan jeg hjælpe dig med den del.
Det vigtigste er, at du tager ansvar for og hensyn til dig selv. At du gør det, der er rigtigt for dig. Det er der nemlig ikke andre, der gør.
Læs et. også: