Foto: Ann C. Schødt

Mange grunde til at du ikke tør være uenig

Der kan være flere grunde til, at du ikke tør stå op for dig selv og endnu mindre at udtrykke din uenighed. Ofte er de i spil samtidig, og ydre grunde kan forstærke de indre grunde. Så du under alle omstændigheder holder dine synspunkter for dig selv.

Den seneste forskning i impostor-fænomenet (The Impostor Phenomenon at Work) viser, at det ikke kun handler om personlighedstræk, men også om ydre omstændigheder og den organisatoriske sammenhæng, som kan forværre impostor-oplevelser f.eks. på arbejdspladsen.

Mange af de impostor-ramte, der konsulterer mig, er tilbøjelige til at holde deres meninger for sig selv. Bide ting i sig. Affinde sig med omstændighederne. Lægge låg på sig selv for at passe ind på arbejdspladsen, i familien eller i andre sammenhænge. Overordnet er der 3 grunde til, at de ikke udtrykker deres uenighed:

  1. Indre grunde
  2. Ydre grunde
  3. Kulturelle grunde

De 3 grunde er tit flettet ind i hinanden, så det er vanskeligt at afgøre, hvad der hønen eller ægget. Problemet er her og nu, men det kan have dybere årsager i form af traumer langt tilbage i tiden. Det gør det ekstra komplekst at ændre på.

Prøv selv Impostor-testen

 

Impostor-ramt: Indre grunde til at du ikke tør være uenig

En væsentlig indre grund, til at du ikke ærligt tør udtrykke uenighed, er din påvirkelighed eller sensitivitet. I Personlighedstesten ses det som:

  • Lav score på mental modstandskraft – du er åben for indtryk og bliver påvirket af negative stemninger
  • Lav score på personlig bearbejdning – du har brug for tid til at bearbejde de mange indtryk
  • Evt. høj score på empati – du har nemt ved at læse andres humør og følelser, så det påvirker dig også.

Samlet kan det gøre det svært for dig at være i den dårlige stemning uenig kan medføre, ligesom du kan komme til at opfatte uenighed som et personligt angreb eller kritik.

Som impostor-ramt kan du også have lavt selvværd, så du tvivler på din ret til at være uenig.

Personlighedstesten ses lavt selvværd/lav selvtillid som en score under middel på selvstændig beslutningstagen. Du kan tvivle på din dømmekraft og have behov for at konsultere eller spørge andre til råds. I nogle tilfælde kan der være stor spredning på scoren, fordi du har en udmærket faglig selvtillid, men inde bag ved døjer med et lavt selvværd, så du tvivler på at de andre kan lide dig. Det ser jeg ofte hos mænd og ambitiøse kvinder.

I impostor-testen tyder en score over 70 på, at du har lavt selvværd.

Kombineret med lavt selvværd kan du nemt konkludere:

Jeg har ikke noget at bidrage med.

Det kan forstærkes yderligere af, at du er mere introvert og har brug for tid til at reflektere over og formulere dine holdninger til et givent emne.

Hvis du samtidig er mere intelligent end gennemsnittet, har du en indre grund til at være anderledes end de fleste, og det kan trigge nogle af de ydre grunde.

Læs også:
Rammer impostor-fænomenet oftere de særligt sensitive?
Belastende begavet og skjult impostor – selvværd eller selvtillid
Derfor rammer impostor-fænomenet især de introverte og mest begavede

 

Impostor: Ydre grunde til at du ikke tør være uenig

Som impostor-ramt kan der også være flere ydre grunde til at du tøver med at udtrykke uenighed. I din opvækst har du måske haft en meget dominerende forælder, der ikke var villig til at høre din mening, men blot udstedte uimodsigelige ordrer:

Fordi jeg siger det!

De voksne havde altid det sidste ord. Så det nyttede ikke noget at protestere eller argumentere. Hvis du var sensitiv, var det ekstra ubehageligt. Også i lang tid bagefter, fordi du kunne mærke vreden og dens effekt på dig. Du var også bange for at miste din forælders kærlighed. Derfor opgav du at være uenig.

Hvis du har en høj IQ uden at vide det, kan du også have følt dig ignoreret eller ligefrem dum. I skolen, når dine klassekammerater ikke forstod, hvad du sagde, selvom du forklarede det flere gange på forskellige måder. På arbejdspladsen, hvor dit synspunkt eller input bliver overhørt, indtil de er færdige med at diskutere emnet og en anden siger præcist det, du sagde fra starten. Så du konkluderer, at det ikke nytter at sige noget eller være uenig.

I begge tilfælde kan det have svækket dit selvværd.

Læs også:
Er du ekstra begavet uden at vide det?
Ubevidst begavet: Derfor føler du dig dum
5 faktorer, der fremmer impostor-fænomenet

 

Impostor: Kulturelle grunde til at du ikke tør være uenig

På arbejdspladser, i foreninger og andre sammenhænge kan der være en stærk enighedskultur, hvor flertallet altid har ret. Det bliver ofte båret af en dominerende leders holdninger. Så hvis du kommer med en lidt kritisk bemærkning eller siger noget, der strider imod den generelle konsensus, får du straks besked:

Tag nu Ja-hatten på og vær lidt positiv!

Enighedskulturen kan grundlæggende have to former afhængigt af, om flertallet er tænketyper eller føletyper (jf. Jungs typologi):

Tænketype-kulturen:
Tænketyperne er oftest i flertal blandt ingeniører, naturvidenskabelige akademikere, økonomer og andre med en objektiv, analytisk tilgang. Her bliver der argumenteret sagligt, emner belyses neutralt fra flere vinkler. Især hvis de samtidig er sansetyper, kan det hele blive meget konkret og praktisk. Ting skal dokumenteres og bevises.

Hvis du er føletype her, vil du opleve at komme til kort, fordi du ikke kan argumentere for dit synspunkt. I hvert fald ikke på deres måde. Så du tier.

Føletype-kulturen:
Føletyperne er typisk i flertal i foreninger og NGO’er, blandt behandlere, terapeuter og politikere samt i brancher med fokus på service, mode og sundhed, hvor der er en subjektiv, værdibaseret tilgang. Her er holdninger i højsædet og personlige synspunkter bliver fremført med stor overbevisning, gerne med henvisning til andre, der er helt enige. Der argumenteres utrætteligt for at få dig overbevist.

Hvis du er tænketype her, vil du måske opleve at blive dømt ude som en modstander, der ikke har de rigtige holdninger. Så du tier.

Familier kan også have et overtal af føle- eller tænketyper, så du tidligt kan have oplevet den stærke enighedskultur.

Som impostor-ramt – især i den sensitive, introverte variant – kan det være alt for overvældende at være så meget i modvind og mindretal. Endnu mere hvis de andre er ekstroverte og taler meget. Desuden er det et menneskeligt instinkt at søge accept af og tilhørsforhold i gruppen, fordi vi som børn er dybt afhængige af vores forældres omsorg. At blive udstødt af gruppen medfører en udsat og sårbar position, som de færreste kan holde til.

Derfor kan kulturen gøre det endnu sværere for dig at stå op for dig selv og udtrykke din uenighed.

Kan du genkende det?

 

Læs også:

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading