Impostor syndrome rammer også mænd!

• Klarer du som regel opgaverne fint, selvom du på forhånd frygter, at du ikke gør?
• Er du skuffet over, hvad du har opnået, og synes, at du burde have opnået mere?
• Hvis nogen roser og anerkender dig, er du så tilbøjelig til at nedvurdere din præstation?
• Husker du de gange, hvor du ikke ydede dit bedste, bedre end de gange, hvor du gjorde?
• Har du sjældent gennemført et projekt eller en opgave så godt, som du gerne ville?

Kan du svare ja til de spørgsmål, så er du sandsynligvis ramt af impostor-fænomenet. Det er nemlig de udsagn mere end 3 ud af 4 mænd genkender lidt eller meget i impostor-testen.

Prøv selv Impostor-testen

 

Rammer impostor-fænomenet også mænd?

Ja! Ifølge statistikken fra impostor-testen, er 26,6 % af de over 6.500 respondenter mænd. Men det er ikke repræsentativt. For det er kun de 1.700+ mænd, der tilfældigvis har hørt eller læst om impostor syndrome og derefter har prøvet impostor-testen.

Alle de andre mænd, der kæmper med lav eller svingende selvtillid og hele tiden frygter at blive afsløret som mindre kompetente, ved ikke nødvendigvis, at der findes et navn for det: Impostor syndrome eller impostor-fænomenet.

Den amerikanske psykolog Pauline Clance, som sammen med sin kollega Suzanne Imes opdagede fænomenet tilbage i 1970’er, fandt det især blandt kvindelige studerende, som generelt klarede sig fint, men alligevel frygtede at dumpe til eksamen.

Senere undersøgelser har vist, at det i lige så høj grad rammer mænd, især succesrige erhvervsmænd. Kurt Larsen, tidligere adm. direktør for DSV udtaler i Rasmus Ankersens bog Leder DNA:

I dag er jeg direktør for en meget stor og meget succesfuld virksomhed, men i princippet har jeg jo aldrig lært en skid. Nogle gange siger jeg til min kone, at jeg har det sådan, at jeg bare går og venter på at blive afsløret.

 

Kære mand, du fejler ikke noget!

Clance fremhæver, at det ikke er en diagnose eller et syndrom, men derimod et fænomen, der rammer de dygtigste og mest intelligente.

Skal man forklare impostor-fænomenet til udenforsående, kan man sige, at det er en slags professionelt mindreværdskompleks. Komplekser er ifølge C.G. Jungs kompleksteori lagrede dårlige oplevelser, som ligger – fortrængte – i det ubevidste. 

Når det især rammer de begavede, kan det (ifølge min teori og empiri) hænge sammen med, at de mest intelligente sjældent har en oplevelse af at skulle anstrenge sig. Så når de i skolen blev hurtigere færdig med opgaverne og syntes, at de var nemme, mens klassekammeraterne tog længere tid om dem og syntes, at de var svære, fik de begavede elever en oplevelse af at skille sig ud og tænkte, at de måske havde snydt eller misforstået opgaverne. Tilsvarende gentager sig, når de løser arbejdsopgaver eller gennemskuer svære problemstillinger hurtigere end deres kolleger.

En undersøgelse har desuden vist, at 7 ud af 10 på arbejdsmarkedet oplever impostor-tanker: at de har snydt, bare har været heldige eller er blevet forfremmet ved en fejl. Og det påvirker dem negativt, hver gang de skal præstere. I værste fald giver det præstationsangst og stress.

Læs også:
Impostor: Mister du nemt troen på dine egne evner?
Derfor rammer impostor-fænomenet især de introverte og mest begavede

 

De ambitiøse og skuffede mænd

Et centralt element i impostor-fænomenet er, at personen har meget høje forventninger til sig selv. Overliggeren sættes fra starten meget højt, og hvis han nærmer sig den, bliver den bare skubbet længere op. Med det resultat, at de høje ambitioner og forventninger bliver umulige at indfri. Hver gang siger han til sig selv, at han kunne og burde have gjort det bedre!

Et andet vigtigt element er, at de impostor-ramte konstant sammenligninger sig med de dygtigste og mest kompetente medstuderende og kolleger. Men ofte også med venner og søskende, som har en helt anden baggrund og andre forudsætninger. De andre ved mere, kan mere, har opnået mere, tjener mere og virker mere succesfulde. Eller mere lykkelige. Og den impostor-ramte føler sig som en fiasko og er skuffet over ikke at have opnået mere.

Et eksempel er Dustin Hoffman: Jeg har altid været en fiasko!

Hør stand-up’eren Jakob Svendsen fortælle om det her: Diva & Dario – impostor syndrome (fra 01.10 til 01.15)

Læs mere om impostor-fænomenet:

• Impostor-fænomenet: Kan man være bange for at få succes?
• Impostor syndrome; er du også bange for at blive afsløret?
• Impostor syndrome; Der findes et navn for det, du kæmper med!
• Burde du have gjort det bedre?
• Impostor syndrome; det foregår kun i dit hoved!
• Impostor syndrome – kan jeg komme over det?

 

PS. Når jeg ikke helt konsekvent kalder det impostor-fænomenet, er det, fordi jeg først stødte på det på nettet som impostor syndrome, og her er impostor syndrome stadig det mest udbredt navn.