- Hvorfor har du valgt en praktisk uddannelse i stedet for en akademisk?
- Hvorfor har du valgt at blive selvstændig frem for et velbetalt job?
- Hvorfor har du ikke gjort karriere i en stor virksomhed?
- Hvorfor vil du have en anden uddannelse – igen?
- Hvorfor skifter du hele tiden job og branche?
- Hvorfor er du ikke nået længere i dit liv?
Får du også den slags irriterende spørgsmål fra velmenende venner, kolleger og familiemedlemmer?
Så stå fast! Det er dine valg, og du er den eneste, der ved, hvad der er bedst for dig. Men det afholder ikke andre fra at tro, at de ved bedre og vil give dig “gode” råd.
Foto: Ann C. Schødt
Skal du hele tiden forsvare dine valg?
Da jeg i december 2017 efterlyste spørgsmål til mine julekalender-mails, fik jeg dette:
Hvad gør man ved følelsen af, at andre mennesker hele tiden sætter spørgsmål ved ens valg og prioriteringer?
Jeg er blevet god til at vælge, hvad der er godt for mig og min familie. Og det gør, at jeg siger nej tak til høj løn og andre personalegoder. Jeg ved, at jeg egentlig bare skulle være ligeglad med deres holdninger, men alligevel nager det mig, at jeg til tider føler mig stemplet som egoistisk og forkert.
For nogle mennesker er det absolut ikke noget problem. Som Thomas straks skrev, da jeg postede spørgsmålet på Facebook:
Man skider på hvad andre tænker, og vælger selv sine valg og prioteringer 
Min erfaring er imidlertid, at der er mange, som er meget optaget af, hvad andre mener og synes, både om dem som personer, men også om det, de siger og gør.
Det gælder især for dem, der er ramt impostor-fænomenet, fordi de nærmest konstant sammenligner sig selv med andre. Og for de særligt sensitive, der ofte tænker meget over, hvad andre siger og mener, fordi det er vigtigt for dem at være vellidt og undgå konflikter.
Det har jeg skrevet noget om her:
Impostor-fænomenet: Hvis bare jeg gør alt det rigtige…
Er du bange for, at de ikke kan lide dig?
Impostor syndrome – det foregår kun i dit hoved
Rammer impostor-fænomenet oftere særligt sensitive?
Hvorfor stiller de spørgsmål ved dine valg?
Når du på den ene eller anden måde gør noget, der adskiller sig fra, hvad de fleste af dine venner og bekendte, hr. og fru Danmark gør, så kan du meget nemt få en oplevelse af at skille dig ud, være anderledes og forkert. Eller ligefrem føle dig egoistisk.
Men spørgsmålene siger lige så meget om dem, der spørger:
- De kan være velmenende og ville dig det bedste, så de er bekymrede for konsekvenserne af dine valg
- De kan være emsige og forsøge at overbevise dig om, at du skal gøre, ligesom de og andre gør
- De kan være sure over, at dine valg og prioriteringer også påvirker dem på en ubekvem måde
- De kan tro, at du tager fejl, fordi de er sikre på, at deres egne valg er de eneste rigtige
- De kan blive usikre på, om de selv har truffet de rigtige valg.
Uanset hvad, kan de få dig til at tvivle på dine valg eller føle, at du hele tiden skal forsvare dig og argumentere for, hvorfor du har valgt, som du har.
Hvordan kan du håndtere det?
Her er nogle mulige strategier, du kan bruge, når andre stiller spørgsmål til dine valg og prioriteringer:
- Du kan vælge at være ligeglad, fordi det jo er dig, der er mest kompetent til at træffe valg i dit liv
- Du kan stå ved dine valg og argumentere for, hvorfor de er rigtige for dig
- Du kan lytte til deres argumenter og samtidig slå fast, at du ikke skifter mening af den grund
- Du kan sige, at du er glad for dine valg og lukke diskussionen der
- Du kan tie dem ihjel eller bare skifte emne
- Du kan stille dem et modspørgsmål – om hvorfor de spørger
- Du kan bede dem hoppe i havet eller passe deres egen næringsvej i stedet for at blande sig i dit liv
- Du kan nægte at være sammen med dem, indtil de holder med at plage dig med spørgsmål.
Og nu kommer jeg i tanke om min mors hyppige svar, når jeg som barn spurgte, hvorfor det ene eller andet: “Fordi jeg siger det!”
Her kunne dit svar være: “Fordi det er sådan, jeg har har valgt, at det skal være!”
“Jamen, det kan du jo ikke leve af!”
Lige siden jeg gik i 3. klasse har jeg vidst, at jeg ville være forfatter, og når jeg fortalte det til nogen, blev jeg typisk mødt med kommentarer som:
- Det kan man jo ikke leve af!
- Nå, vil du skrive krimier?
- Er du den nye Peter Høeg?
Nej, nej og nej. Men jeg kan ikke leve uden at skrive!
Så når en person får en jobkonsultation og tøvende deler sin drøm om at blive forfatter, skuespiller eller kunstmaler, svarer jeg:
Det lyder spændende. Lad os lægge en plan og finde ud af, hvordan du kan finansiere og realisere din drøm!
Fordi jeg ved, hvad det kræver og selv har realiseret min drøm. Først som fagbogsforfatter i 2010, og her til september 2018 udkommer min roman “Fra et hjørne af Martin” (den første af tre om den begavede arkitekt Martin og hans familie).
Og siden 2012, da jeg begyndte som erhvervsblogger på Jyllands-Posten, har jeg rent faktisk levet af at skrive. Ikke fordi jeg fik penge for at blogge, men fordi læserne henvendte sig til mig for at få hjælp.
Så stå fast ved dine valg og realiser din drøm!
Læs også:
